Bøger / skønlitteratur til børn / dyrefortællinger

Den lille, røde høne og andre dyrefortællinger (engelsk)


Beskrivelse


Billedbog. Fire historier om dyr. Den lille røde høne bager brød, anden narrer ræven, den dovne bjørn gider ikke samle mad og krokodillen bringer et brev sikkert frem.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. dec. 2013

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 13. dec. 2013

Samlet udgivelse af fire billedbøger fra perioden 1985 til 1996, som ikke tidligere har været udgivet på dansk. Bogen kan bruges ned til tre år og har en farvestrålende forside i en glad og naiv stil.

Fire små historier, hvor flere bygger på kendte eventyr, som det om den lille røde høne, der må lave hele forarbejdet til de lækre brød, hun bager og derfor ikke vil dele med de dovne bofæller, og en variation over historien om græshoppen, som spiller sommeren væk. I dette tilfælde er dyret en doven bjørn og den flittige myre en slidsom lille gris. Her ender det nu mere lykkeligt, for bjørnen kommer til at arbejde for føden hos grisen. I historien om anden og ræven er det anden, som narrer ræven, så han ikke kommer til at nyde hende som andesteg, og den sidste og længste historie handler om kong Leos trofaste tjener krokodillen, som ikke skyer nogen midler for at få et brev sikkert frem. Alle er enkle og mundrette historier, som ledsages af enkle, glade og udtryksfulde illustrationer, der er lette at aflæse for mindre børn. Vi kender den hollandske forfatter fra en lang række billedbøger i samme stil, selv om de måske nok er ved at være udfasede rundt omkring.

Samlingen minder mest af alt om forfatterens andre udgivelser, men kan også sammenlignes med en ældre forfatter som Janosch.

En hyggelig og letforståelig bog til oplæsning og samtale. Det er rolige og blide fortællinger, som ikke får nogen til at ligge søvnløse, men på den anden side heller ikke gør et uudsletteligt indtryk.



Informationer og udgaver