Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den lille lyvehåndbog


Beskrivelse


En håndbog for børn om at lyve. Gode råd, forklaringer og oplysninger til kommende løgnhalse er alfabetisk ordnet A-Å.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. dec. 2002

af

af

Inger Søndergaard

d. 13. dec. 2002

Her er en ualmindelig uartig håndbog for børn om at lyve, hvor gode råd, forklaringer og oplysninger er ordnet alfabetisk fra A-Å. Forfatteren kender vi fra:Da Balder kom for sent - igen 2001 og Kan det nu passe - Balder?, 2002. Lyvehåndbogen er naturligvis noget andet, men den er holdt i samme lette sprog, friskfyragtige stil og dilemmaer. Den er også illustreret med Lillian Brøggers fantasifulde s/h illustrationer. Hvert opslag rummer et bogstav/emne, hvorigennem man lærer løgnenes historie og farer f.eks. lyvedetektiver, som kendes på deres store ører. Der er tricks til løgne i skolen f.eks. gymnastik og madpakker, og der er ideer til, hvordan løgnhalse begår sig blandt dyr, engle, voksne og andre løgnhalse. Den er mundret og morsomt skrevet - fuld af ordspil og barnelogik. Der leges med krydshenvisninger, typografien og sidetallene. Den kan i længden virke lidt anstrengt, men læst i små bidder vil den være et hit. Løgnehistorier er beskrevet mere eventyrligt i f.eks. Carl Quist Møller: Løgnehistorier og Kidde: Søde Sally Sukkertop og andre ækle eventyr. Den lille lyvehåndbog er mere jordnær men et værdigt supplement til små løgnhalse. Især til oplæsning af uhøjtidelige voksne for børn fra 7-12 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 13. dec. 2002

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 13. dec. 2002

I 2001 kom Da Balder kom for sent og i 2002 fortsættelsen Kan det nu passe, Balder? der begge handler om at give gode forklaringer på ikke helt passende hændelser. Nu har samme team lavet en manual, der kan hjælpe når man løber helt tør for gode forklaringer. Det er en grafisk flot bog, der kan læses op for børn fra ca. 7 år. Teksten er svær, så selvlæsning vil først komme på tale fra omkring 11 år, hvor indholdet måske ikke rigtig vil fænge, da de mange groteske udsagn og historier meget lægger op til en fælles oplevelse mellem barn og voksen. Bogen er også en alfabetbog, hvor a står for "allerførst", hvor læseren introduceres til bogens budskab og å fortæller om kåringen af årets løgnhals. Alle opslag består af en spændende sort/hvid illustration på venstre side med det tilhørende tekstafsnit på højre, hvor nogle er en selvstændig historie og andre eksempelvis de 8 lyveregler, man skal kende for at kunne begynde på selv den allermindste løgn. Det er en finurlig bog, som en del nok ikke vil kunne se det helt morsomme i, men hvor andre vil kunne overgive sig til både æstetikken og de velmente lyveråd.


Berlingske tidende

d. 23. jan. 2003

af

af

Kari Sønsthagen

d. 23. jan. 2003



Informationer og udgaver