Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den lange nat


Beskrivelse


Mona forlader sin mand efter længere tids krise. Hun søger tilflugt i familiens sommerhus, men her får hun uventet selskab af en bankrøver på flugt.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. dec. 1997

af

af

Mogens Bille (skole)

d. 3. dec. 1997

I serien Læseværkstedet - gult omslag der signalerer begyndertrin 2 - er der hermed et nyt godt tilbud for unge og voksne læsesvage. Den midaldrende, Mona, rejser fra sin mand efter en langvarig krise i deres ægteskab - primært forårsaget af deres søns tragiske død. Hun tager ud i deres ensomt beliggende sommerhus for at foretage den endegyldige beslutning om at forlade ægtemanden, da en ung bankrøver på flugt bryder ind i hendes planer. En lang nats samtale - afbrudt af trusler, dramatik og angst - bringer hende tæt ind på livet af den unge mand, som er jævnaldrende med hendes afdøde søn. Selv om handlingens udvikling og slutningen ikke er overraskende for nogen, så er der tale om en elementært spændende, velfortalt historie, som har krimiens klassiske spændingsmomenter. Tematisk vil der være samtale- og diskussionsmuligheder omkring: hvorfor bliver man kriminel?, opvækst, straf, arv og miljø m.m. Serien er fin til unge og voksne læsesvage - både til selvlæsning som til fælleslæsning - men den vil også kunne bruges i specialundervisningen på 9. - 10.klassetrin. Derudover vil serien kunne finde anvendelse i undervisning af unge og voksne tosprogede, som savner elementær læsetræning i dansk. Der er udarbejdet lydbøger til serien.


Bibliotekernes vurdering

d. 3. dec. 1997

af

af

Jytte Bræmer

d. 3. dec. 1997

Gul serie er 3. kategori ud af 4 i frilæsningsserien Læseværkstedet, som henvender sig til læsesvage voksne og unge. En længere historie og mere udviklede sætningsopbygninger giver plads for en mere dramatisk handling og udvikling i historien. Siderne er som i de lettere kategorier i serien afsnitsopdelte, men i længere og færre afsnit pr. side. Mona forlader en aften sin mand efter længere tids krise. De har mistet en søn og lever i et liv fyldt med skyld og selvbebrejdelser. De kan ikke finde hinanden og sammen komme igennem sorgen. Sven, hendes mand, lukker hende ude, føler hun, og Mona ser ingen anden udvej end at forlade ham. Hun tager op i familiens sommerhus, og der overraskes hun af en bankrøver på flugt. Tvunget til hinandens selskab bliver det en psykisk hård nat, men den ændrer begges liv. Det er realistiske og udmærkede psykologiske portrætter, der tegnes af de to, og alt i alt er det en letlæsningsbog, som har noget reelt indhold. Forlaget oplyser, at der findes tilhørende lydbog.


Folkeskolen

Årg. 115, nr. 19/20 (1998)

af

af

Tove Kettner Heiberg

Årg. 115, nr. 19/20 (1998)