Bøger / skønlitteratur til børn / roman


Beskrivelse


Krimi. De fantastiske Fem vil opklare, hvem der har stjålet kostbare bøger på biblioteket. Men forbryderne tager dem til fange og efterlader dem et øde sted. Bliver de fundet i tide?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. sep. 2011

af

af

Else Lerche

d. 2. sep. 2011

Roman lavet ud fra ideer fra elever på M.C. Holms Skole, deres lærer og forfatteren Oda Lauritsen, der bl.a. har skrevet Skrælling, 2000. Den er til de 10-13-årige og kan inspirere til et lignende projekt.

Forfatterkollegiet "Det Sproglige Lysthus" er elever fra 4.-6. klasse, tidligere elever fra 6.klasse, deres lærer og Oda Lauritsen. "De fantastiske Fem" består af tre drenge og to piger. De overværer at kostbare bøger stjæles fra Biblioteket. De deler sig op i to hold for at opklare forbrydelsen. Det bliver en lang, farefuld nat, hvor begge hold tages til fange op til flere gange af forbryderne. En lillebror til en af de fem redder dem sammen med forældre og politiet. Børnenes iagttagelser gør at en international forbryderring optrævles. Der er mange spændende episoder og handlingen hænger rimeligt sammen, selvom man i perioder taber det ene hold af syne. Sprogligt mærkes at børn har været med til at lave bogen, men der er også formuleringer som er ret voksne. Dog har hverken handling eller personer mange facetter. De mørke træer på forsiden passer til indholdet, men er ikke noget blikfang. Bagsideteksten er spændende.

I 2010 kom Jagten på den magiske urt - og 6 andre romaner. Den er skrevet af 5.klasser sammen med Daniel Zimakoff.

Bogen fungerer ganske godt inden for de rammer, den er blevet til under, dvs. skrevet af elever og en forfatter. Handlingen er spændende, men uden dybde. Forsiden appellerer ikke til børn.