Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den korsikanske Bisp


Beskrivelse


Kalle og Max holder ferie på Kornø i Sverige, da Kalles afdøde far via en videofilm beder ham bringe et magisk vandhjul tilbage til Sudan, men først skal de bryde en mystisk kode ...

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 18. dec. 2018

Den korsikanske bisp er en uanselig figur, et lille vandhjul med magiske egenskaber: den skaber vand. Efter i sin tid at have bortført bispen fra sin montre under Vatikanet, bliver det nu Maxog Kalle, to 12-årige drenge på ferie i Skærgården, der påtager sig at fuldføre Max' afdøde fars drøm og ambitioner, at bringe vandhjulet, regnen og livet tilbage til de retmæssige ejere, sudanernei den Nubiske ørken. Men først skal dens gemmested findes, og også andre, anderledes skruppelløse personer er ude efter figuren. Jagten på den lille figur og kampen om den er det ydre, dramatiskehandlingsforløb i Bjarne Reuters nye bog, der først og fremmest er en udspekuleret, overraskende og velskrevet spændingsbog, men som også antyder et dybere sigte i skildringen af vandet som symbolpå noget livgivende, oprindeligt, fredfyldt, og savnet af faderen hos den melankolske Kalle. Som altid hos BR kommer man godt omkring personerne, især i skildringen af de to drenge liggerhumoren/smerten og lurerlige under overfladen. Bogen udkommer som forløber for en dansk/svensk TV-serie. Filmteknikken åbenbarer sig ved de mange og hastige klip og den noget abruptespændingskurve. Det kan godt give lidt flimmer i afkodningen af bogen, der ellers helt suverænt vil blive en af efterårets 'sællerter' for elever i 5.-8. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Inger Aarup-Kristensen

d. 18. dec. 2018

Det er efterhånden sjældent Bjarne Reuter skriver bøger for større børn, og derfor skal denne spændingsbog også hilses særlig velkommen. Som altid bruger BR et godt og letløbende sprog ogformår på én gang at give en seriøs og morsom personskildring. Når der så samtidig er en god spændingsopbygning, hvor det er vanskeligt at afsløre plottet før til allersidst, så er succesen hjemme.To tolvårige fætre Kalle og Max holder ferie alene på en svensk ø, da Kalle får tilsendt en videofilm, hvor hans afdøde far, der var arkæolog, beder ham fuldføre sit livsværk. Han skal hjælpe medat bringe et magisk vandhjul kaldet 'Den korsikanske Bisp' tilbage til Sudan - og det haster - for også andre er ude efter den værdifulde skat. Samtidig med spændingen får man en god fornemmelseaf, hvordan det tager hårdt på Kalle at få rippet op i sin sorg, men efterhånden får han en forståelse for, hvordan faderens liv har formet sig, og det hjælper ham. Bogen danner baggrund for enfilm, der bliver sendt afDR i efteråret 93, og på omslaget er der fotos fra de mest spændende episoder i filmen. Der er ingen tvivl om, at de 11- 14-årige vil stå i kø for at låne bogen, om ikkefør så lige så snart første afsnit har været bragt i TV.


Jyllands-posten

d. 28. sep. 1993

af

af

Ulrik T. Skafte

d. 28. sep. 1993


Berlingske tidende

d. 25. nov. 1993

af

af

Lars Handesten

d. 25. nov. 1993


Det fri aktuelt

d. 1. sep. 1993

af

af

Steffen Larsen

d. 1. sep. 1993


Politiken

d. 16. sep. 1993

af

af

Gunnar Jacobsen

d. 16. sep. 1993