Bøger / faglitteratur

Den klassiske musiks former : kontrast og variation


Beskrivelse


Med henblik på at lytte aktivt giver forfatteren en introduktion til den klassiske musiks former fra menuetten og rondoen til sonateformen. Grundlæggende musikalske begreber forklares og genrer som messe, opera, oratorium, passion og kantate introduceres.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Søren Brunbech

2008

Bogen henvender sig til læsere med interesse for den klassiske musik, der ønsker at kvalificere sig som lyttere gennem større musikteoretisk indsigt. Vil også kunne bruges i forbindelse med forskellige undervisningsforløb i musik på fx gymnasier, seminarer og universiteter.

Gorm Busk er musikforsker og underviser i gymnasieskolen. Hans bog er en såkaldt formlære der giver en teoretisk gennemgang af musikalske begreber og former inden for den klassiske musiks område. Fra baroktidens viseformer, menuetter og rondoer når han via variationsformer og fugaen frem til den vigtige sonateform. Mere kortfattet er gennemgangen af de forskellige genrer som messe, opera og oratorium. Der er mange nodeeksempler undervejs og mange henvisninger til musikstykker, hvor komponisterne har omsat teorierne til praksis. Det er en ret koncentreret fremstilling, hvor nogle forkundskaber til musikkens sprog vil være en fordel for læseren. Et afsluttende sagregister over 12 sider med forklaringer er dog til god hjælp.

Del fire af Jens Brincker Musiklære og musikalsk analyse, 1994 der handler om form, har et nogenlunde tilsvarende indhold.

En god gennemgang af den klassiske musiks former, hvor den teoretiske fremstilling suppleres med mange eksempler på praksis fra det klassiske repertoire. Formålet er at give læseren mulighed for større musikoplevelser gennem koncentreret lytning.



Informationer og udgaver