Bjarne Reuter på ny boldgade med en satirisk roman, hvor især politiet og kongehuset, men også journalister, nydanskere og statsministeren, står for skud.

Arveprins Bernhard har under et lystsluppent gilde med sin iranske gartner slået ham ihjel, og ikke nok med at gartneren nu ligger død iført bh og strømpeholder, chefen for drabsafdelingen og hans tro makker Larsen, tilsmilet af mere held end forstand, bliver sat på opgaven, som påberåber sig diskretion = episoden har aldrig fundet sted. Men med medspillere som en skæv lokalsprøjtejournalist, en trans arveprins og en erotisk fikseret arveprinsesse, en kronprins, der taler i koder, en rigspolitichef med størst forstand på høns og flere andre med direkte adresse, følger både rockerkrig og det, der er værre. Reuter kører i højt gear og deler ligeligt ud til kongehus, politikere og det middelmådige borgerskab, helt i tidens ånd. En satire med Reuter ved roret burde være sikker, men den ene vilde begivenhed følger den anden med personer så karikerede og overspillede, at nogen måske som jeg vil miste pusten og føle sig mere overvældet end underholdt.

Flemming Jensens satiriske stykker har en snert af samme crazykomik.

Reuter med en ny slags roman, evt. med anden målgruppe, end vanligt. De der holder af gyset, den varme humor og/eller de fantastiske romaner, vil her møde satiren i højt gearet og farceagtig form, befolket med personer, Reuter ikke sætter særlig højt. Deraf måske forskellen på de rigtig gode og denne.