Den guddommelige vind

Omdrejningspunktet for handlingen i denne australske ungdomsbog er krigsudbruddet i Pearl Harbour, 1941. Ved den lejlighed blev australsk bosatte japanere interneret i fangelejre, men længe forinden var klimaet mellem de forskellige befolkningsgrupper præget af mistænksomhed og ligefrem had. I denne anspændte atmosfære møder vi tre unge mennesker, søskendeparret Hart og Alice og datteren af en japansk perledykker, Mitsy. Bogen er formet som Harts tilbageblik i 1946 på de begivenheder, som kom til at præge og forkrøble deres liv, som udløste voldsomme følelser og handlinger og som i 1941 skilte dem fra hinanden. På trods af de dramatiske omstændigheder, der danner rammen om handlingsforløbet, er det en lavmælt, neddæmpet tone, der præger bogen. Fremfor det spektakulære er det eftertænksomheden, refleksionen, der bærer begivenhederne igennem til læseren, i et psykologisk drama om krigens indvirkning på almindelige menneskers tilværelse, om venskab, fjendskab og kærlighed. Det sker i et smukt, billedrigt, fortællende sprog, der giver plads til at en del andre personer kan drages ind for at belyse de tre hovedpersoners udvikling og give liv og bredde til det dramatiske forløb. Forfatteren har tidligere fået udgivet en ikke specielt bemærkelsesværdig novellesamling på dansk, Sukkenes Ø. For 8.-10. kl.

Læs hele vurderingen

Historisk ungdomsbog, der kan læses fra ca. 14 år. Historien fortælles af Hart, der under Den anden Verdenskrig gennemlever en turbulent og traumatisk ungdom i et lille perlefiskersamfund på Australiens nordvestkyst. Tonen er eftertænksom, lavmælt og vemodig, men uden sentimentalitet. Bogen giver en indlevet beskrivelse af en ung mands udvikling i de svære krigsår, hvor alt ændrede sig, og et udmærket signalement af det lille samfund, der gennemsyres af had og mistænksomhed, efterhånden som krigen puster til nationalismen. Hart ser tilbage på sin barndom præget af forældrenes ustabile ægteskab og moderens død, men også af venskaber og frihed til at gennemstrejfe byen og dens omegn, der beskrives med kortfattede, sansemættede stemningsbilleder. Venskabet med en japansk pige udvikler sig til et kærlighedsforhold, der er dødsdømt pga. krigen. Den vemodige stemning dominerer bogens slutning i 1946, hvor mange som bogens hovedperson har ar både på sjæl og legeme. De internerede japanere er begyndt at blive løsladt og vende tilbage, men forfatteren lader det være et åbent spørgsmål, om de igen kan integreres i det lille samfund.

Læs hele vurderingen