Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den grønne detektiv


Beskrivelse


Jack Stump, Dick og Sue skal løse mysterierne om en bortløben kat og en forsvunden dyrehandler, som begge vil vise sig at være langt mere uhyggeligt end man skulle tro.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. sep. 2014

af

af

Martin W Hansen

d. 11. sep. 2014

Bogen henvender sig først og fremmest til dem, der kender hovedpersonen Jack Stump fra forfatterens tidligere udgivelser, men nye læsere kan let springe på her. Bogen kan selvlæses fra ca. 10 år og opefter.

Einspor er tilbage med sin lille, grønne Jack Stump-figur, denne gang via eget forlag. Det betyder for dem, der kender den tidligere serie, at der ikke er illustrationer inde i bogen, men til gengæld er forsiden særdeles lækker og indbydende for gyser-folket. Bogen er i stift bind og sat med en god, læsevenlig type der giver et særdeles positivt indtryk. Indholdsmæssigt synes forfatteren at sigte mod en lidt ældre målgruppe, som ikke vil savne de manglende illustrationer, men til gengæld får et "rigtigt" gys og en masse makabert fjolleri, som er karakteristisk for serien.

Målgruppen vil også kunne lide forfatterens egen Max Skræk og Jürgensens klassiske serie med Freddy & monstrene.

En flot titel som vil gøre sig godt på vore gyser-hylder, og en værdig "genstart" af den populære serie.