Bøger / skønlitteratur til børn / spænding

Den gale videnskabsmand


Beskrivelse


Tegneserie. Paris 1912 - en videnskabsmand får et forhistorisk menneske gjort levende for at gøre det til en ny Alexander den Store, som kan hævne Frankrigs tidligere militære nederlag.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. sep. 2010

af

af

Steffen Kronborg

d. 21. sep. 2010

Adèle-serien er for unge og (især) for voksne.

12 år er der gået, siden serien om Adèle Blanc-Sec sidst blev oversat til dansk, men nu foreligger det hidtil uoversatte bind 9 i en flot værkudgave sammen med genudgivelser af seriens 8 første bind. Stadig mangler dog det (måske) afsluttende bind 10, som heller ikke er udkommet på fransk endnu. Genudgivelsen af de 8 bind er en god idé af flere grunde. Dels har Tardis banebrydende og stærkt originale serie i lang tid været utilgængelig på det danske marked, dels er kendskabet til begivenhederne i de tidligere bind afgørende for forståelsen af indholdet i det nye bind 9. Persongalleriet er gennemgående i hele serien, så hvis læseren vil have en chance for at følge med i den indviklede intrige, er han/hun nødt til at have de tidligere bind nogenlunde præsent i hukommelsen. Med mindre man da blot vælger at se de enkelte bind i serien som virtuose variationer over forfatterens leg med den kulørte kioskromans genrerammer.

Tardi fremstår i dag som en af den moderne europæiske tegneseries ubestridte mestre, og serien om Adèle Blanc-Sec er fortsat hans hovedværk. Serien er inspireret af Edgar Jacobs' Blake og Mortimer og har selv leveret inspiration til talrige nyere serier, bl.a. Dick Herrison af Didier Savard.

Adèle Blanc-Sec-serien er både intelligent, vittig og underholdende. De første bind i serien har for nylig dannet grundlag for en spillefilm af instruktøren Luc Besson.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Anders Hjorth Jørgensen (børn)

d. 18. dec. 2018

Adele nr. 3 er en selvstændig fortsættelse af de to foregående tegneseriealbums. En del mere eller mindre betydende personer fra disse er betydningsfulde elementer i foreliggende indvikledehistorie. Så selvom det ikke er absolut påkrævet, vil det være en god idé at genopfriske 1 og 2, inden man starter på Den gale videnskabsmand. - Her genoplives et forhistorisk menneske af fire(gale?) videnskabsmænd. Den genoplivede taler straks et formfuldt fransk og forelsker sig i øvrigt i Adele, hvilket får stor betydning for historiens heldige udfald. Det er umuligt her at referereden indviklede handling, men den rummer endnu en magtsyg videnskabsmand med Napoleon-ambitioner, og hulemanden spiller en væsentlig rolle i hans erobringsplaner. - Den overraskendekriminal-puslespilshistorie er skrevet og tegnet af Tardi. De lettere skitseagtige tegninger formidler historien fint gennem overskuelig billedlay-out med skiftende perspektiver og varieretbilledstørrelse. Karaktertegningen er god, menmest bemærkelsesværdig er den atmosfæremættede skildring af Parisermiljøet anno, 1912. - Underholdende og krævende hjemnegymna-stik for unge ogvoksne!.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Arne Holst (skole)

d. 18. dec. 2018

Handlingen foregår i Paris i jan. 1912. Den kvindelige detektiv Adele Blanc-Sec bliver forfulgt af mystiske, sortklædte herrer, som stræber hende efter livet. På naturhistorisk museum opleverhun en seance, hvor man forsøger at få den afdøde Boutardieu til at røbe, hvorledes han skabte uhyret »Pterodaktylen«, som skræmte Paris i det 1. hæfte: Adele og Uhyret. Det lykkes ikke, men istedet lykkes det for de fantasifulde viden-skabsmænd at puste liv i et fortidsmenneske, som den sindssyge Esperandieu dresserer som aggressiv soldat. Han forsøger at få »soldaten« til at myrdeAdele, men Aleksander - som fortidsmennesket bliver kaldt - får samvittighedskvaler og hjælper i stedet Adele mod galleriet af skurke. Historien ender i et crescendo af genfærd, skyderi, biljagterog Aleksanders endeligt. I forhold til de to tidligere hæfter i serien er dette det svageste. Handlingen er overfyldt med effekter og bliver en blanding af gys og crazykomik. Der er dog forsonendeelementer af humor. IsærAleksanders første reaktioner efter genopstandelsen. Tegningerne er stilsikre med en farvelægning, som understreger historiens grundtone. Hæftet er udgivet som Tegneseriefor voksne, men kan læses af 15-16 årige.


Information

d. 24. jan. 2011

af

af

Christian Monggaard

d. 24. jan. 2011


Information

d. 26. feb. 1981

af

af

Søren. Vinterberg

d. 26. feb. 1981