Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den gale dukke


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Dukketeaterdirektøren Bela rejser fra by til by med sine trædukker. Bela møder en gammel ven, og han glemmer sine dukker. Én af dukkerne, den onde Laban, er gal. Han går amok, finder saksen, skærer snorene over på dukkerne og sætter ild til vogn og teater.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. aug. 2011

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 26. aug. 2011

En spændende nyudgivelse i serien Dingo. Gys og gru til frilæsning fra 9 år, 3. klasse. Lix 7.

Einspor har begået en spændende og velkomponeret fortælling, hvor der er tænkt ned i mindste detalje. Sproget flyder, og illustrationerne er tilpas uhyggelige. Omslaget viser trædukker hængende i snore og et uhyggeligt træhoved i baggrunden. På bagsiden står "Det er ikke alle dukker man skal vende ryggen til!", og det er ganske sandt. Her er en ret uhyggelig men spændende historie om dukketeaterdirektøren Bela, der rejser fra by til by med sine trædukker. Bela møder tilfældigt en gammel ven, og han glemmer alt om sine dukker. Én af dukkerne, den nysnittede onde Laban, er så utilregnelig, at han skal være låst inde. Da direktøren Bela kommer tilbage, er Laban gået amok. Han har fundet saksen, skåret snorene over på dukkerne og sat ild til vogn og teater. Slutningen skal jeg ikke afsløre, blot at hovedpersonen får et kys af den smukke dukke Asta. Den narrative fortælling er en jegfortælling med megen dialog. Einspors hurtige kække sprog og dialog kender vi fra serien om Jack Stump.

Jim Højberg har skrevet flere grumme og uhyggelige bøger bl.a. Harry og Jønne og spøgelsesbilisten.

Einspor formår endnu en gang at fange læseren med sine sjove lidt skæve påfund. Her en fantastisk fortælling, der ikke skåner bogens persongalleri eller læsere for et godt gys. Den er meget velegnet til læsetræning og vil helt sikkert blive slugt af de mange små fans, der elsker et godt gys.