Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Den fortryllede fløjte


Beskrivelse


Tegneserie om den musikglade Hagbart og vennen Henrik, der i middelalderen oplever mange eventyr med riddere, konger, troldmænd og smølfer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Iben Melbye (børn)

d. 5. apr. 2019

Godt at Carlsen har startet oversættelsen af denne festlige, børnevenlige serie med børn som hovedpersonerne. Ikke mindst den lidt frække, stædige Hagbart er charmerende. Han forpester tilværelsen for sine omgivelser med sine ihærdige musikalske udfoldelser og får ved et tilfælde fat i en tryllefløjte, der får alle til at danse til de segner, når der spilles på den. Hagbart morer sig over dette, men fløjten efterstræbes af albummets sortsmudskede forbryder, som bruger fløjtens magt til at udplyndre utallige guldsmede, fogeder o.s.v. De to drenge opsøger fortvivlet en troldmand, som skaffer dem til smølfernes land; det er dem, der laver tryllefløjterne. (De samme væsener som i serien: Snøvserne, osse af Peyo). Efter mange genvordigheder får de en ny tryllefløjte og tager kampen op, som de så klart osse vinder. Tegningerne er livlige, der sker mange ting i billederne, ansigtsudtrykkene er festlige, dramatiske o. lign. Papiret er rart, og tekstningen er meget fin og klar.Sprogeterflydende og tilgængeligt. Alt i alt et godt album. Måske finder jeg selv, det er lige vel langt, men ellers ..


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Jens Garde (skole)

d. 19. dec. 2018

Så er der kommet en ny tegneserie. Denne gang er hovedpersonerne troubadouren Hagbart og hans væbner Henrik, der lever på en middelalderborg med hvad dertil hører. I denne historie er stridens æble smølfernes tryllefløjte, der får alle til at danse. Den bliver stjålet fra Hagbart af skurken Frantz Frækkelin. Hagbart og Henrik må gennem mangt og meget, og først efter et besøg hos »smølferne« i det glemte land og med disse væseners uvurderlige hjælp lykkes det efter endnu nogle »højt dramatiske begivenheder« at overvinde Frækkelin og tilegne sig fløjten. Det blev en tung historie med spænding på et meget elementært plan, uden den underfundige lune, der kunne have holdt denne lange fortællig igang. Det er tegingerne, der får læseren til at holde ud. De er levende, klare og gode i farverne. Man må håbe, de næste historier strammes, hvis serien da skal opnå nogen større udbredelse på skolebibliotekerne. Børnehaveklasse-4. klasse.