Den forsvundne pop-stjerne

Werner Wejp-Olsen, også lydende navnet WOW, er vel mest kendt for lang og tro tjeneste inden for tegneseriemediet, Momsemor og Felix for bare at nævne noget. Her er han så ude med en lillehumoristisk historie, hvor den eneste tegning findes på forsiden og den er såmænd af Peder Bundgaard. Den lille, næsten kvadratiske bog, bærer serietitlen En sag for Harry Plinkerton ; I, og det måjo indikere, at WOW har tænkt sig at fortsætte. Det er ikke stor litteratur, men det er en munter og til tider ganske sjov historie med kvikke replikker og fortalt i et hæsblæsende tempo fuld afskæve indslag og umulige situationer. En tegneseriehandling uden tegninger, men med mulighed for at give læseren masser af billeder i hovedet, og det er da ganske udmærket. Harry Plinkerton,detektiv af den gamle, lidt lurvede skole, bliver inddraget i en kidnapningssag med sit store idol, popstjernen Jackson Michaels (en hver sammenligning med en nulevende sanger med næsten samme navner helt bevidst), og hvadde to skal igennem for tilsidst at stå skulder ved skulder og synge popsange for et ellevildt publikum, er bestemt ikke småting. Let fordøjelig underholdning, som kannydes fra ti år og opefter i en afslappet stund.

Læs hele vurderingen

Wejp-Olsen behøver ingen nærmere præsentation. Hans stil ej heller. Den befinder sig ofte i den karikerede humoristiske genre. Denne er ingen undtagelse. Alt befinder sig på det 'sjove'overdrev med en ophobning af trivi-krimiens traditionelle ingredienser og parodierede typer lagt ind i en skabelonagtig handling. Detektiven Harry Plinkerton får overdraget en sag om en bortførtrocksanger. Harry Plinkertons stil og økonomiske status ligger tæt op ad Mariowe - uden sammenligninger i øvrigt! Rocksangeren hedder Jackson Michaels, en hysterisk og forkælet fyr med hang tilsovedyr og silkelagner. Med lige dele held og tilfældigheder løser Harry Plinkerton problemet og når oven i købet at redde Jackson Michaels fra at gå 'til grunde i min egen selvglæde ogselvoptagethed', som han så smukt siger. En god parodi kræver en vis elegance, det savner denne bog i fatal grad. Typografisk er bogen sat op med en tydelig og åben sats, og den vil tiltrækkelæseteknisk svage læsere. Enkelte ord erstavelsesopdelte, men der er ingen konsekvens og logik i at dele springvand-et og sprutte-de, og skrive feks. uautoriseret og kulminationen fuldt ud.Krimielskere vil føle sig snydt, og selvom det kunne være sjovt nok, er det ikke godt nok. For de 9-12-årige.

Læs hele vurderingen