Bøger / skønlitteratur / roman

Den førstefødte : den historiske Jesus : historisk roman


Beskrivelse


Historisk roman der giver et bud på hvordan livet kunne have formet sig for den historiske Jesu.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. jan. 2009

af

af

Laura Michelsen

d. 12. jan. 2009

Bogen henvender sig til dem, der interesserer sig for den historiske side af den religiøse sag.

Den førstefødte er ikke en religiøs roman, men en historisk roman. Bogen beretter om Jeshua, der bliver født som den første af Miriam og Yossuf, men for tidligt ifølge de jødiske love, hvorfor han mister den status, han ellers ville have haft som direkte efterkommer af kong David. Jeshua vokser op i et samfund med strenge religiøse love, krige og fattigdom. Han studerer ivrigt de hellige skrifter og tilegner sig også viden om lægeurter. Med den bagage rejser han i flere år rundt og lindrer og helbreder syge. Der er ingen mirakler indblandet. Senere følger han i sin halshuggede fætter Jochanan Døberens fodspor som profet og prædiker dåb, omvendelse og gudsrigets komme, indtil han fanges og korsfæstes af romerne. Hans bror Yakov får dog reddet ham ned og ved bogens slutning ved vi ikke om Jeshua overlever eller ej.

Der er skrevet mange romaner om Jesu liv og død. De fleste af dem på et religiøst fundament. Denne bog står i modsætning hertil som et mere uafhængigt "bud på hvordan livet kunne have formet sig for den historiske Jesus", som forfatteren skriver.

Det er ikke uinteressant at læse et bud på den historiske Jesus' liv, når man har bibelhistorien i baghovedet. Men bogen fanger desværre aldrig rigtig. Sprogligt er den lige ud ad landevejen som en fagbog, men lidt for stiv og upræcis som skønlitteratur, og så kører jeg også lidt sur i de voldsomt mange fremmedartede person- og stednavne.