Bøger / faglitteratur til børn / legebøger

Den flyvende regnfrakke og 199 andre lege


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. dec. 2002

af

af

Mads Overmark (skole)

d. 2. dec. 2002

200 lege delt op i grupper med fællesnævner. Det kan være lege, der kræver meget eller lidt plads, få eller mange personer o.s.v.. Hver leg er beskrevet kortfattet i et let læseligt sprog. Der er en materialeliste til hver beskrivelse, og hvor det er muligt variationer af legen. Bortset fra de åbentlyse sociale gevinster kan mange af disse lege med små justeringer bruges til indlæring af de mere enformige elementer i undervisningen, som f.eks. tabellerne. Jacob Kramer har lavet nogle glade og farvestrålende illustrationer til teksten. Bagest i bogen findes der en litteraturliste og stikordsregister. Instruktioner er ofte svære at læse, men disse kan bruges af børn fra 5. klasse, når de skal planlægge motionsdag o.lign. Der kunne også være muligheder i at anvende den til firma frokoster, eller når forældrerådet skal have arrangement. Endelig kunne den være til forældrene, når de skal afholde børnefødselsdag. Der findes rigtig mange bøger om lege af høj kvalitet, men hvis det er tiden til fornyelse, er denne bog absolut en investering værd.


Bibliotekernes vurdering

d. 2. dec. 2002

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 2. dec. 2002

De mange lege i bogen er inddelt i en blandet gruppe samt i syv hovedkategorier - f.eks. stafet, boldlege, fangelege og kimslege. Alle er gode, kendte legetyper, og legene i bogen er for en stor del også velkendte, men disse suppleres af nye ideer og variationer. Alle legene beskrives kortfattet og letforståeligt med typisk 10 - 15 linier tekst samt med angivelse af de nødvendige materialer og hjælpemidler. Illustrationerne er kun med for at pynte og har ikke væsentlig informationsværdi. Bogen er primært lavet til større børn eller voksne, der skal planlægge aktiviteter og lege, der især er rettet mod børn fra skolealderen. Alle lege kan dog med fordel nydes og opleves i samvær mellem flere aldre og generationer i skoler, institutioner, foreninger eller ved familiefester, og det er netop det samvær, bogen har som et af formålene. Otte nyere lege- og aktivitetsbøger, der alle er udgivet på Spejderforlaget, udgør hele litteraturlisten, men udvalget er i virkeligheden meget større, og selv om emnet på den måde er rimeligt godt dækket ind, er bogen et godt supplement til de eksisterende bøger om lege.