Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den falske rose


Beskrivelse


Den mystiske Harvey Jenkins udviser stor interesse for den gamle båd, Hudson Queen, der er under reparation. Båden ejes af gorillaen Sally Jones og hendes menneskeven, Koskela. Jenkins leder efter en kostbar perlekæde, der skulle være ombord på skibet, men Sally Jones finder den først.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. maj 2020

af

af

Vera Hollerup

d. 18. maj 2020

Her er endelig en ny og spændende historie om gorillaen Sally, der optræder som et menneske. En god bog til oplæsning fra 8 år, men ellers for 12 år og opefter og også for voksne - en rigtig familiebog.

Gorillaen Sally Jones og menneskevennen Koskela er ved at reparere deres skib, Hudson Queen, der har ligget fire år på bunden af en flod. En mystisk mand opsøger dem under påskud af at være interesseret i Hudson Queens specielle bådtype. Han skaffer Sally et job i det cirkus, hvor han arbejder. Men han vil blot have lokket Sally væk fra skibet, så han kan undersøge det i fred og ro. Hudson Queen bærer nemlig på en hemmelighed: En skjult, kostbar perlekæde med en helt speciel historie. Sally finder perlekæden, og hun beslutter sig for at finde dens rette ejer. Hun finder et spor, og turen går fra det hyggelige Lissabon til Skotland, hvor hun snart befinder sig i Glasgows barske kriminelle underverden.

Det er en flot skrevet historie og en værdig efterfølger til den forrige bog om Sally Jones, Morderens abe. Bogen er ikke helt på niveau med forgængeren, men man bliver stadig suget ind i Jakob Wegelius' specielle univers. Her er action og barske optrin samt et spændende galleri af farverige skurke. Bogen har mange fakta og gamle sømandsudtryk. Med flotte illustrationer af forfatteren.

Man bør også læse de to første bøger om Sally Jones, hvor den første, Den fantastiske historie om Sally Jones, er en billedbog.


Børn & bøger

Årg. 73, nr. 7 (2020)

af

af

Eiler Jensen (f. 1946)

Årg. 73, nr. 7 (2020)