Bøger / skønlitteratur / roman

Den endelige løsning : en historisk krimi


Beskrivelse


Krimi. En række mord i og omkring Århus i 1989, som kriminalkommissær Jacob Tofte skal opklare, viser sig at trække tråde til Tjekkoslovakiet, hvor der også finder drab sted, og at have sin baggrund i de voldsomme og blodige overgreb på sudetertyskerne efter Hitlertysklands fald.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2012

af

af

Torben Wendelboe

d. 27. sep. 2012

Udgivelsen henvender sig til et publikum med interesse for den gode danske krimi.

Det krimidebuterende forfatterpar har en baggrund som undervisere og kulturrejseførere i Tjekkiet/Tjekkoslovakiet med en omfattende viden om landet, som de bruger baggrund for deres velfungerende krimi. Hovedhandlingen udspilles i 1989, mens Østeuropa stadig var lukket, med tilbageklip til tiden lige efter Nazitysklands fald. Der bliver i Århus begået en række mord, som kriminalkommissær Jacob Tofte bliver sat på. Hans opklaringsarbejde fører ham fra Århus til Prag, og det viser sig, at de mange drab, det efterhånden også her bliver til, har rod i de voldsomme overgreb, som sudetertyskerne, den tysktalende og Hitler-tro del af den tjekkoslovakiske befolkning, lige efter Nazitysklands sammenbrud blev udsat for som hævn for deres fremfærd under krigen. Der klippes meget effektivt mellem Danmark og det kommunistiske Tjekkoslovakiet, og handlingstrådene spindes tæt med plads til også en romantisk forbindelse mellem Tofte og Anna, der i høj grad er en del af plottet. Romanen er elementært spændende, velturneret og får fremlagt et måske noget overset historisk stof overbevisende som en del af det fint anlagte plot.

I hele sit anlæg med formidlingen af et stort historisk stof i en spændende fiktion henvender udgivelsen sig til et publikum med interesse for fx en Leif Davidsens forfatterskab.

En absolut velfungerende historisk krimi med et godt og effektivt plot og en interessant historisk baggrund.


Jyllands-posten

d. 11. nov. 2012

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 11. nov. 2012