Bøger / faglitteratur / kogebøger

Den danske kogebog


Beskrivelse


Opskrifter på ca. 200 traditionelle forretter, hovedretter, desserter, klassisk tilbehør mv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. nov. 2000

af

af

Liselotte Henriksen

d. 15. nov. 2000

Preben Møller Hansen har i sin tid været kendt for meget. Fagforeningsformand, politiker, bramfri debattør. Her træder han frem som gourmet. Måske ikke i den betydning, man almindeligvis lægger i ordet, men alligevel. Hans madvaner blev grundlagt i et københavnsk arbejderhjem, videreudviklet i skibskøkkener og senere suppleret ved diverse repræsentationsmiddage. Sidstnævnte har ikke ødelagt den opfattelse af god mad, som også er grundlaget for hans københavnske restaurant, Den Danske Kro. Mange af dens gæster beder om opskrifter, og de er så her. Solid, traditionel dansk mad, der vil få moderne sundhedsbevidste wok- og sushi-entusiaster til at vende sig bort i afsky, såsom grønærtesuppe, maskintorsk, finker, øllebrød eller brunkål, men også finere ting som kalvenyresteg eller farseret agerhøne. Tunge sager, hvor der ikke spares på hverken smør eller piskefløde. De ca. 200 retter, der naturligvis også kan findes i andre traditionelle kogebøger, som f.eks. Madam Mangors bedste (97/50) eller Gyldendals kogebog (3. udg. 1993), præsenteres overskueligt og enkelt, uden glitrende farvefotos, men klart beskrevet, så yngre generationer kan få en chance for at stifte bekendtskab med deres (bedste)forældres madvaner.