Bøger / faglitteratur

Den danske borgmester


Beskrivelse


Den danske borgmester har en central placering i det lokale demokrati. Han er formand for kommunalbestyrelsen, øverste daglige leder af administrationen og kommunens ansigt udadtil. Men hvem er den danske borgmester egentlig?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. okt. 2005

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 24. okt. 2005

Bogen er første del af et større forskningsprojekt om borgmestre i Danmark. Den forsøger at udfylde et hul i det lidt mangelfulde materiale der indtil videre er om borgmestres funktion og rolle, og det gør den ved nærmere at analysere problemområder som borgmestrenes baggrund, deres rolle og indflydelse politisk og administrativt, deres betydning i forhold til eksterne aktører både lokalt og nationalt som fx borgere, organisationer, erhvervsliv, KL og andre offentlige myndigheder. Også områder som borgmestrenes trivsel og myter og realiteter om deres funktion behandles. Bogens materiale bygger primært på en større spørgeskemaundersøgelse og en række casestudier. Den er forsynet med en lang række figurer og tabeller og retter sig primært mod forskere, journalister, kommunalpolitikere og embedsmænd, og for dem er det et stort og interessant materiale at give sig i kast med. Begge forfattere har en lang forskningsmæssig baggrund på det kommunale område.