Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den bestøvlede kat
Rumleskaft


Beskrivelse


Den bestøvlede kat: Eventyret om den fattige møllerdreng, som - takket være en bestøvlet kat - får både rigdom, prinsesse og kongerige.
Rumleskaft: Eventyret om den smukke møllerdatter, der får hjælp til at spinde strå til guld og må gætte hjælperens navn for at beholde sit barn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. jan. 2015

af

af

Pia Petersen

d. 26. jan. 2015

To fine højtlæsningsbøger med eventyrene "Askepot" og "Tornerose" i den ene og "Den bestøvlede kat" og "Rumleskaft" i den anden. Læses højt for børn i alderen 4 til 7 år.

Bøgerne ligner hinanden i format og udtryk, men den ene er grøn og den anden lyserød. Den grønne indeholder "Den bestøvlede kat" og "Rumleskaft" og den lyserøde "Askepot" og "Tornerose". På forsiden af den grønne bog er et billede fra "Den bestøvlede kat" og på den lyserøde er der et billede fra "Askepot", men ellers fremgår det ikke af bøgernes forsider eller rygge, hvilke eventyr bøgerne indeholder. Den information skal findes på bøgernes bagsider. Bøgerne er gennemillustrerede i samme stil som på forsiderne.

Illustrationerne er virkelig fine, men jeg synes det bliver for pænt, når selv Askepots grimme stedsøstre er kønne at se på. Historierne er forkortet ift. originalerne, men på en måde så handling og stemning er bibeholdt i historierne. Kan bruges til at introducere de små til eventyrene, da det er tilpas korte udgaver til at de kan koncentrere sig om at lytte og se så længe, som det varer at læse dem.

Der findes mange samlinger af eventyr, bl.a. Eventyrbogen, hvor også både Grimm og Perrault er repræsenteret.