Bøger / faglitteratur til børn

Den arabisk-israelske konflikt


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om de forhold, der har ført til den arabisk-israelske konflikt: Balfourdeklarationen, Suezkrisen, den palæstinensiske intifada og invasionen af Libanon.

Indhold

En langvarig konflikt ; Hvad er årsagen til konflikten? ; Briterne i Palæstina ; 1948 - en ny stat ; Israel - et plaget land? : Palæstinensernes historie ; Fredsprocessen


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Hans Radsted

2007

Bogen giver et udmærket overblik over begivenhederne i Palæstina/Israel fra 1897, hvor Theodor Hertzel organiserede den første zionistkongres. Den kan med udbytte læses fra omkring 15 år, hvor den kan danne baggrund for projektopgaver og for en forståelse for nyheder i aviser og tv.

Bogen er opbygget af to-sidede opslag, hvor en udmærket tekst kort redegør for begivenhederne og den er støttet af udmærkede illustrationer. Det særlige er en tidslinje, som i kort form sætter begivenhederne i forhold til hinanden, så det er muligt at få et overblik over udviklingen ved udelukkende at bruge dens oplysninger. Der er også en faktaboks med oplysninger eller citater og en krydshenvisning, som måske kan virke lidt forvirrende for de yngste brugere. Udviklingen gennemgår kronologisk, kort og uden tydelig stillingtagen i konflikten. Der er en oversigt over centrale personer, en ordliste, et stikordsregister og oplysninger om steder for indhentning af yderligere oplysninger.

Forfatteren har fået udgivet Den arabisk-israelske konflikt på samme forlag i 2004 i serien Spørgsmål til historien og ellers kan nævnes Michael Gallaghers Israel og Palæstina fra 2004 og især Alex Woolfs Konflikten mellem araberne og israelerne fra 2005. Nærværende bog har til forskel lidt med om de seneste års begivenheder og så tidslinjen.

En anvendelig bog om et emne, som allerede er virkelig godt belyst, men som får de sidste begivenheder med.


Bibliotekernes vurdering

d. 15. sep. 2004

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 15. sep. 2004

Der findes allerede en mængde litteratur om emnet, eksempelvis har Flachs selv udsendt Konflikten mellem Israel og de arabiske lande af Nathaniel Harris i 1998 og Den israelsk-arabiske konflikt af Ivan Minnis i 2002. Alle har næsten samme opbygning og indhold, men nærværende bog adskiller sig med faktaboksene med debatemner, personer til debat og "Hvad hvis -". Det er på samme måde som i de andre udgivelser i serien, hvor der eksempelvis behandles emner som Den kolde krig, Det amerikanske vesten og Slavehandlen mellem Afrika og Amerika. Bogen kan bruges af de ældste elever, men stiller store krav til læseren om viden og engagement. Bogen behandler emnet kronologisk, men giver ikke mange enkeltoplysninger fra sig. Fx fylder oplysningerne om livet i Palæstina under osmannerne 6 linier med konklusionen "Livet var forholdsvis roligt og fredeligt" og Holocaust mindre end en side. Der er en god tidslinie, en god ordliste og henvisninger til yderligere informationer, hvor netadresserne er temmelig krævende for brugere i folkeskolen. Stoffet behandles med en del sympati for den palæstinensiske side, eksempelvis står det intet om hjemmestyrets omfattende korruption og manglende evne til at skabe fornøden infrastruktur i selvstyreområderne.