Bøger / skønlitteratur / roman

Den afrikanske hemmelighed


Beskrivelse


Kasper finder sin far død og opdager, at han har haft et hemmeligt liv i Afrika. Tør Kasper grave mere i det? For dem, der holder af romaner, der foregår under varmere himmelstrøg.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2021

af

af

Dorthe Marlene Jørgensen

d. 1. okt. 2021

Kasper finder sin far død og opdager, at han har haft et hemmeligt liv i Afrika. Tør Kasper grave mere i det? For dem, der holder af romaner, der foregår under varmere himmelstrøg.

Kasper er gymnasielærer, underviser i fransk og er lidt af en frankofil. Han er også en tryghedsnarkoman, der nyder hverdagens rutiner. Da hans far ud af det blå beder ham komme med kort varsel, bliver han en anelse irriteret, for han plejer jo at komme hver onsdag. Kasper finder sin far død på gulvet i arbejdsværelset med en håndskrevet note, hvor kun få ord er læselige. Kasper har ikke haft noget nært forhold til sin far, så han bliver naturligvis chokeret, da han, under oprydningen i sin fars hus, opdager, at han har levet et parallelt liv. På computeren finder Kasper nogle billeder, der afslører faderens hidtil hemmeligholdte liv i Afrika. Kasper får lyst til at gå nærmere ind i den del af sin fars liv. Men kan han, tryghedsnarkomanen, klare så stor en personlig udfordring? Eller er der netop det, der skal til førend Kaspers liv kan dreje i den retning, han drømmer om? Forfatteren har tidligere udgivet en krimi-serie på fem bøger, der også foregår i Afrika.

En fin roman, hvor man kommer godt ind under huden på hovedpersonen og hans rejse ind i farens liv. Forfatterens personlige kendskab til Afrika stråler igennem og giver troværdighed til historien.

En anden roman, hvor hovedpersonens trivielle liv i Danmark bliver udfordrer af et liv i Afrika er Den røde jord i Mzuzu.