Bøger / skønlitteratur til børn

Dejlige pige


Beskrivelse


Billedbog. En lille hvid kanin er betaget af den smukke sorte pige i huset ved siden af, og da han ønsker sig en datter lige så sort og smuk, forsøger han at afsløre hendes "hemmelighed".

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. mar. 1996

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 29. mar. 1996

I kort form fortælles historien om en dejlig lille pige med øjne så sorte som oliven og mørk, blød hud. En hvid kanin er misundelig på hendes hudfarve og prøver på forskellig vis at finde den hemmelighed, der ligger bag. Til sidst finder kaninen sig en sort mage og får kaninunger i alle nuancer - også en kulsort. Budskabet om, at vi alle er lige uanset hudfarve og race, går klart igennem denne lille billedbog. Teksten er enkel og suppleres af meget sarte, løstskitserede pastelkridt tegninger, som danner en svagt lysende baggrund for pigens mørke hudfarve. Det undrer mig dog, at det er nødvendigt at bruge en kanin som en slags formidler af bogens ide. Det virker kunstigt, især da pigen bliver kaninungernes gudmor. Ana Maria Machado er en brasiliansk forfatter og kendt for børnelitteratur fra den tredje verden. I l988 udkom på dansk Øjne på verden. Tegneren Rosana Faria stammer fra Venezuela. Emnet godt og vigtigt - kan skabe større forståelse for andre kulturer, men formen noget fortænkt. Fra 5 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 29. mar. 1996

af

af

Lene Kristiansen

d. 29. mar. 1996

Hjulets nye billedbog gør ikke megen væsen af sig i signaler og farvevalg, med naturalistiske tegninger i afdæmpede farvekridtsfarver. Men den indeholder en sød og varm lille historie for de 3-6 årige om skønhed, kærlighed og hudfarver. I huset ved siden af en hvid kanin bor den smukkeste sorte pige - med blanke øjne, kruset og kulsort hår og en hud mørk og skinnende som en panters. Kaninen ønsker, at han engang må få en datter, der er lige så sort og smuk, og han forsøger at udspørge pigen om hendes hemmelighed. Forsøgene med blæk, sort kaffe og sorte druer giver dog kun skuffelser og mavepine, og først da hendes mor fortæller, at pigens mormor var sort, forstår kaninen sagens rette sammenhæng. Bogens budskab er tydeligt, og historien er fortalt med stille humor. Miljøet er sydamerikansk - Rosana Faría er fra Venezuela - men de store strande og folkelivet er kun en diskret ramme om kaninen og pigen i centrum. Forfatteren, Ana Maria Machado, er fra Brasilien, og har tidligere fået udgivet Øjne på verden fra 1988. Forsiden viser pigen og den henførte hvide kanin.


Folkeskolen

Årg. 113, nr. 23 (1996)

af

af

Jens Raahauge

Årg. 113, nr. 23 (1996)


Det fri aktuelt

d. 10. apr. 1996

af

af

Steffen Larsen

d. 10. apr. 1996


Weekendavisen

d. 2. maj 1996

af

af

Damian Arguimbau

d. 2. maj 1996