I Stormhjerte - hjertestorm hørte vi om de to veninder, Pia og Lone, som efter selvmordsforsøg mødte hinanden på et psykiatrisk hospital. I denne selvstændige fortsættelse er de begge blevetudskrevet og skal forsøge at genfinde livslysten. De bosætter sig hos Pias velhavende arkitektfar og dennes nye dame - og finder her et koldt, overfladisk velhavermiljø, som ingen af dem rigtigtkan bruge til noget. Lone, som er grønlænder, ryger lynhurtigt ud i et misbrug i sit gamle, syge miljø omkring Halmtorvet, mens Pia gennem et kærlighedsforhold til kunstmaleren Mikkel, får nylivskraft. Romanen hører til i den social-realistiske genre, som forfatteren jo har for vane, og bogen har sine klare kvaliteter i form af: ærlighed, solidaritet og en ægte social og menneskeligindignation. Nehms svaghed består for mig i, at han har tendens til at blive for unuanceret i sin fremstilling af mennesketyper. Ligeledes ser jeg fremstillingen af kærlighedsforholdet til Mikkelsom lovligt romantiseret ogklichépræget, men det er absolut ikke sikkert at målgruppen (selvlæsning fra 14 år) er enig deri.