Overfladisk beset er dette en række meget små, men præcise karakteristikker af tænkte byer, (løst) bundet sammen af en rammehistorie, hvori Marco Polo skildrer byerne for storkahnen. Formåletsynes at være at skildre fortællekunsten, det fabulerendes muligheder og begrænsninger. En leg med billeder af ord, iblandet filosofisk drilleri er metoden og beviser klart forfatterens dygtighed.Det kan nok diskuteres, om bogen er et eksperiment med mediets muligheder eller en eksponent for disse, holdt frem som eksempel. Set fra begge vinkler er det en tankevækkende bog, og dog let læstog smuk.

Marco Polo fortæller Kublai Khan om byerne i hans vidtstrakte rige. Det er rammen om Italo Calvinos roman om store temaer som erindring, længsel og død. Det er en bog, som kræver trænede læsere, der er vant til at bevæge sig rundt i verdenslitteraturen, hvor Italo Calvino for længst har indtaget sin plads. Her møder man nemlig ikke en tekst, hvor tid, rum, hovedpersoner og bipersoner er ordnet sådan, at læseren holdes fast i en realistisk fortælling. Det er stramt struktureret prosa med en meget filosofisk vægtning og mange lag at dykke ned i. Vil man have helt hold på temaernes forhold til menneskelig erkendelse og menneskeliv, må man som læser gøre en indsats, for tekstens linjer og tråde væver sig ind i hinanden som mønstret i et orientalsk tæppe - den skal ses fra en distance, der som hovedregel kun kan opnås ved systematisk analyse, for at man virkelig kan værdsætte mønstrets skønhed som en helhed. Og selvom man som læser vælger at læse bogen som den fabulerende fortælling om 55 fiktive byer med kvindenavne, den også er, vil den stadig opleves som krævende, fordi den med sin opbygning altså ikke følger spillereglerne for det vi ellers kender som romaner.

Postmodernistisk, fantasifuld fortælling om byernes ydre liv og menneskets indre. Bogen består af mange små, poetiske prosastykker, der med fordel kan nydes i små bidder fremfor at læses ud i ét.

"Måske er mit rige, tænkte Kublai, en dyrekreds af fantastisk hjernespind" (side 27). Er man til postmodernistisk leg med form og indhold fremtræder hele bogen som imponerende hjernespind. Italo Calvino (1923-1985) er en af Italiens vigtigste forfattere, og han eksperimenterede bl.a. med nye fortælleformer. De usynlige byer har ikke en handling i traditionel forstand, men bogens rammefortælling udgøres af Marco Polos møder med Mongoliets hersker Kublai Khan. Her beretter Polo om sine rejser i Khans vidtstrakte rige. Det er langt fra traditionelle rejsebeskrivelser, men snarere byernes særkende og indbyggernes erindringer og længsler, der beskrives. Sproget er elegant, og fantasien bobler ud fra hver side, men bogen udfordrer læseren, da der ikke er en stringent handling at følge.

Senest udgivet på dansk i 2000. Denne udgave er i revideret oversættelse ved Lene Waage Petersen og indeholder til sidst oversætterens note. I indholdsfortegnelsen mangler "Byerne og øjnene 2" fra kapitel 4. Calvinos roman Hvis en vinternat en rejsende kan også varmt anbefales, hvis man er til postmodernistiske og krævende fortællinger.

Udfordrende, postmodernistisk værk, der på fornem vis leger med form og indhold.

Marco Polo og Kublai Khan afdækker khanens enorme rige gennem samtale om de byer, Polo har set. Et rigt og uendeligt værk, der lægger op til fortolkning. At læse Italo Calvino (1923-1985) er lige dele...