Bøger / faglitteratur / biografier

De tre fædrelande : heltetenoren Lauritz Melchior


Beskrivelse


Med særligt fokus på den internationale karriere portrætteres den danske operasanger Laurits Melchior (1890-1973), som i første halvdel af det 20. århundrede blev kendt for sine mange Wagner-partier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. aug. 2018

af

af

Henrik H Pedersen

d. 16. aug. 2018

Musikbiografi om den verdensberømte danskfødte heltetenor Lauritz Melchior (1890-1973), som bl.a. sang i Metropolitan Operaen, New York, gennem 24 år og desuden havde stor tilknytning til Wagner-familien og Bayreuth. For kendere af opera og læsere af bøger om store danske musikpersonligheder.

Forfatteren fortæller delvis kronologisk og i temaer om operasangeren Lauritz Melchiors liv og værk. Fra barndom og ung sanger i Danmark, læreårene i England, over gennembruddet som Wagner-sanger i Bayreuth og til de store år i Amerika. Herunder også om Melchiors arbejde med filmmediet og amerikansk showbusiness. Forfatteren har desuden temaer om Melchiors indspilninger foruden et større bilag vedr. forestillinger som tenor, operahuse han sang i, Melchior i Bayreuth med mere. Den gennemillustrerede bog, i A4-format, er forfattet af Morten Hein, bl.a. bibliotekar, kontorchef i kulturministeriet og forfatter til Musik til salg, om grammofonpladen og musikindustriens historie.

Inspirerende læsning om en af dansk musiks store personligheder. En del nyt ukendt billedmateriale og et imponerende appendix med mange herlige "nørdede" oplysninger, gør sammenlagt bogen interessant for operafans.

Vi skal tilbage i tiden, til 1991, for at finde en biografi på dansk om Lauritz Melchior , af Shirlee Emmons.



Informationer og udgaver