Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

De store aber


Beskrivelse


Om menneskeaber, gibbonaben, chimpansen, orangutangen, gorillaen samt deres fjender.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. aug. 2002

af

af

Thomas Sloth (skole)

d. 7. aug. 2002

Her er der tale om to bøger i serien Solstråle bøger - Tæt på dyrene 3. I layout, sprog og opbygning ligner de tidligere udgivelser i serien. Målgruppen er også den samme: læsere fra midten af anden klasse. Bøgerne vil kunne anvendes til frilæsning, i læseværksteder og faglige læsekurser; men de er også velegnet til ældre elever i specialundervisningen. Teksten er sat med store læsevenlige typer og er læsepædagogisk bearbejdet. Den består hovedsageligt af korte helsætninger hvor der er foretaget orddeling i sammensatte ord. Layoutet er indbydende med flotte farvefotos og informative akvareller. Informationstætheden er høj, og man kommer godt rundt om emnet. I Dyrefamilier beskrives værdierne i en dyrefamilie - og det er oplagt at drage paralleller til læserens egen familie. Mange dyregrupper bruges til at eksemplificere tekstens aspekter fx aber, havørne, hundestejler og søelefanter. I De store aber er det dyregruppen af store aber der skildres. Her kommer man ind på egenskaber ved racerne gorilla, orangutang, chimpanse samt gibbonaben. Bøgerne har fagbøgernes opbygning med indholdsfortegnelse forrest og stikord bagest. Her findes også en lille faktaboks med små "ved du, at" oplysninger om bogens emne.


Læsepædagogen

Årg. 51, nr. 4 (2003)

af

af

Jette Andersen

Årg. 51, nr. 4 (2003)