De sidste guldgravere

En selvstændig fortsættelse af De sidste isbjørne, 1997. Som denne er det bedstefars breve og dagbogsnotater fra en vanvittig ekspedition skrevet hjem til et barnebarn. Fortælletonen er humoristisk og fabulerende og vil appellere til de 10-12-årige. Med en engageret oplæser vil også yngre børn nyde det fantastiske rejseeventyr, der foregår i et univers, der er en forunderlig blanding af fantasi og virkelighed. Bogen er gennemstrømmet af en dyb respekt for og kærlighed til mennesker, dyr og naturen. Dens budskab er, at enhver, uanset alder, har lov at leve og opleve uden formynderisk indblanden. Turen går til Australien, hvor bedstefar vil finde sin forsvundne bror. Efter en dramatisk flyvetur i verdens eneste dampdrevne fly lander bedstefar og hans charmerende, forkælede og såre menneskelige hund Roo i Sidney, en lille flække i Australien. Herfra går færden videre via Wolly-træ Farmen, på kamelryg gennem ørkenen mod Guldbyen, der for længst er forladt og overtaget af dyrene. Gennem endnu en ørken, hvor det lille rejseselskab næsten sætter livet til, men reddes af ingen ringere end onkel Vincent. Bogen er gennemillustreret med forfatterens fine, udtryksfulde stregtegninger, og den er forsynet med et festligt kort over Sidney-området.

Læs hele vurderingen

Bogen hører hjemme i den af englænderne så højt elskede litterære genre og tradition af fortællinger med besjælede dyr, der taler, handler og reflekterer som mennesker: Her suppleret med alskens fantasifulde ting og tildragelser lagt ind i fortællingen, som en dampflyvemaskine og julesne i Australiens ørken. Bogens handling udspiller sig i Australien, hvortil bedstefar på 79 rejser med hunden Roo for at genfinde sin bror, der forsvandt som 15årig for at blive guldgraver. Fortællingen skrider frem via en række breve afsendt af bedstefaderen til sit barnebarn. Indlagt i brevene er en række gode, sjove og originale illustrationer, der supplerer teksten fint med pletter afsat af hunden på brevpapiret eller insekter, der optræder både konkret på papiret og i teksten. På samme måde er omslaget grafisk originalt formet som en pakke med dekorative, australske frimærker. Indholdsmæssigt har historien dog svært ved at fænge og overbevise. Fortællingen når aldrig ud over det pjankede, indfaldene kommer og går uden den store sammenhæng, nogle sjove, andre ikke. Og brevformen begynder at blive lumsk kedelig, når historien ikke drives frem af en indre nødvendighed, men baserer sig på indfald og ydre effekter. Derfor mere tænkt morsom end morsom, mere form end indhold. Fritidslæsning, 4.-5. kl., evt. oplæsning.

Læs hele vurderingen