I anledning af Jørgen Sonnes 70-årsdag udgiver hans forlag her et udvalg af hans litteraturkritiske essays og kommentarer gennem årene. De er, som man kunne forvente, højst personlige og udenleflen for traditionelle litteraturhistoriske floskler. Han ser, hvad han ser og læser hos en digter, uanset hvor kendt og elsket han ellers kan være hos andre, og kommer undertiden frem tiloverraskende associationer og paralleller, som man ikke møder hos andre. De store navne er Kingo, Holberg, Aarectrup og til dels Sophus Claussen, der alle behandles med indlevelse og kritik. Hansgennemgang af sine samtidige fra 50'erne og frem er sine steder ret brutal. Bogen som helhed er en personlig omgang med digterne og med læseren, som er ganske forfriskende.