De nærmeste hundrede er elektrikerlærlingen Dannys nærmeste del af den talstærke familie Nielsen fra Frederikshavn. Danny har fået læreplads på skibsværftet, hvilket hele familien mener, hanbør være lykkelig for. Danny er imidlertid langt fra lykkelig, han er faktisk en håbløs lærling og det lykkes ham da også at dumpe til svendeprøven - 2 gange. I det hele taget vil Danny helst nogethelt andet - tegne, drømme og gøre oprør mod autoriteterne, hvad enten det er familien, skolen eller militæret, som vil bestemme over hans liv. Bent Haller fortæller historien om kunstneren somhvalp i en underfundig tone. Der er både barok humor og hudløs erindren, når familiehistorierne gentages i det uendelige, når de samme episoder fremdrages igen og igen - alle har faste pladser ogkun få formår at gøre oprør mod den vedtagne norm. Skoletiden erindres som tæsk og atter tæsk, som voldelige lærere med kun en enkelt human undtagelse - tegnelæreren. Så da Danny bliver soldat erder egentlig ikke denstore forskel på denne form for disciplin og så dem, han kendte i forvejen. Det er en varm og velfortalt - omend lidt langstrakt - udviklingsroman, ægte i miljø og tone. Vedbogens slutning er Danny på vej til kunstakademiet, hjulpet på vej af støtteindsamling i familien, for sådan er dejo alligevel også - trods alt.