De kom fra Blodsumpen 2

Dennis Jürgensen har denne gang forsøgt at forene sine evner som humorist og gyserforfatter. Det har han gjort ved bygge et actionpræget handlingsforløb op omkring en fiktiv splattergyserfilm. Han lader en ekspedition lede efter en anden tidligere forsvundet ekspedition i de farlige kemikalieforurenede sumpe omkring Ballerup og Ledøje (?). En efter en bliver næsten hele ekspeditionen udryddet på barbarisk vis af blodsugende mutanter. Da de sidste to overlevende endelig føler sig sikre, er de desværre selv blevet til mutanter og drager ud i sumpen igen. Historien er fortalt med ironi og blink i øjet. Her er mange gyserklicheer og indforståede og ironiske hentydninger til "gyselige" C-film. Teksten er ledsaget af et væld af stemnings- og actionfyldte fotos i stil med biografernes still-fotos. De mange flotte, kitschagtige og vistnok computermanipulerede fotografier er et stort plus for denne kitschede historie. Personerne nævnes sjældent ved deres rigtige navne, men de benævnes derimod ved deres aktantfunktioner: Den Modige Unge Mand, Den Skrigende Unge Pige o.s.v.. Uforpligtende underholdning for unge. Fængende biografplakatlignende forside.

Læs hele vurderingen

Bogen må være ment som en provokation, som en ironisk og tvetydig kommentar til tidens tendens til at gøre litteratur til forbrugsbefordrende merchandise i forbindelse med medie-events. Som sådan henvender den sig mere til formidlere i alle led af forlags- og mediebranchen end til skolebibliotekets gyserhistoriehungrende læsere. Måske kan den anvendes i forbindelse med film- eller medieundervisning i skolens ældste klasser. Det er en historie nær nonsens om en ekspedition ledet af professor Knowitall i en sump i Ballerup - en sump hvor giftigt udslip fra kemikaliefabrikkens EU-produkt! måske har genoplivet fortidige vampyrers DNA til reptilagtige monstre, der ikke bare udsuger menneskers blod men også alle deres indvolde. Men til slut bliver de to tegneseriehelte selv til monstre efter en tur i søens vand. Bogen lanceres som en cineroman med masser af still-fotos i form af ikke videre fantasifuldt billedmanipulerede farvefotos fra filmen - der bare aldrig er indspillet. Den har nummer to, men der findes ikke nogen nummer et! Teksten er ret tæt sat i lange linier. Den er omstændeligt fortalt med oplæg til chokeffekter, der fuser ud, med tørre vitser og fjollede ordspil som om den afsøger grænserne for plat pjat.

Læs hele vurderingen