Bibliotekernes vurdering
d. 19. feb. 2001
af
af
Helle Winther Olsen
d. 19. feb. 2001
Den tjekkiske forfatter som vi kender fra den både bemærkelsesværdige og underholdende Opdragelse af unge piger i Tjekkiet (99), påkalder sig endnu engang stor opmærksomhed med denne charmerende, sprællevende udgivelse. En familieroman der nok skal få nogen til at spærre øjnene op og klukle sammen med denne særprægede familie og dens i virkeligheden ret frygtelige forhold. Som den tidl. roman er også denne en roman om sin egen tilblivelse. Hovedpersonen er drengen Kvido (et ulideligt, fedt og ekstremt begavet barn) der som voksen er i gang med at skrive om sin barndom og undervejs inddrager sin redaktør i sine overvejelser. Han skildrer livet i Tjekkiet fra 1962 til 1989 i en intellektuel familie. Efter invasionen i 1968 vælger familien frivilligt eksil på landet hvor de af al komisk/desperat magt forsøger at "passe ind". Det lykkes kun delvist og faren ender med en psykose og giver sig til at snedkerere sin egen kiste. Det lyder jo grumt og det er det også, men Kvido beretter med en vanvittig humor og fortælleglæde, og en dialog der er helt fantastisk. Denne bog er bestemt ikke tung og svær som en del østeuropæisk litt. har ry for at være, og den fortjener et stort publikum.
