Bøger / skønlitteratur til børn / roman

De glemte guders land


Beskrivelse


Malou, en 11-årig pige fra Vesterbro ser i en drøm en mystisk dreng, som så pludselig en dag dukker op i hendes klasse. Det viser sig at han er et spøgelse og kontakter Malou fordi hun er den udvalgte, den kan redde byen Eridu i oldtidsriget Sumer fra undergang.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. nov. 2010

af

af

Merete Flensted Laustsen

d. 24. nov. 2010

Historisk fortælling med fantastiske elementer for både piger og drenge. Gode læsere fra 10 år. Kan også læses højt fra 9 år.

Dette er en historisk roman i fantasy forklædning og fortalt gennem Malou, en 11-årig pige fra Vesterbro. I en drøm ser hun en mystisk dreng, som pludselig en dag dukker op i hendes klasse. Det viser sig, at han er et spøgelse og kontakter Malou, fordi hun er den udvalgte, den der kan redde byen Eridu i oldtidsriget Sumer fra undergang. Efter et grimt fald udover altanen fra lejligheden på Vesterbro, vågner Malou op 5000 år tilbage i tiden, hvor guden Enki giver Malou i opdrag at hjælpe drengen Adapas. Sammen drager de til sagnriget Dilmun for at søge hjælp til at redde Eridu. Undervejs fortælles om sumerernes bedrifter: opfindelsen af skriftsproget og ikke mindst brugen af æsler som ridedyr. I et efterskrift fortæller forfatteren om den historiske baggrund for romanen. Lidt tung i sproget med en del beskrivelser, men interessant emne. Bogen er rigt illustreret med s/h tegninger. Dramatisk forside i farver på sort baggrund, der forestiller de to børn i kamp mod den farlige Søndenvind. Hverken forfatter eller tegner er udkommet før i Danmark.

Der er ikke meget på dansk der handler om Sumerriget, men forfatteren bruger samme klassiske fortælleteknik for historiske romaner for børn, som i bl.a. Øgledronningens forbandelse, 2010 og Erik Menneskesøn - moderne børn havner i gamle dage.

En interessant udgivelse der nok skal finde sine læsere både blandt piger og drenge.


Weekendavisen

d. 6. jan. 2012

af

af

Thomas Linnemann

d. 6. jan. 2012