Bøger / faglitteratur til børn / gå på opdagelse

De falske kunstværker : find forfalskningerne og opklar forbrydelsen!


Beskrivelse


30 malerier på Nationalgalleriet er blevet stjålet og erstattet med forfalskninger. Ved at sammenligne forfalskningerne med gengivelser af de originale værker kan læseren afsløre forfalskningerne, fælde kunsttyvene og samtidig lære noget om kunstnere, malerier, perioder, stil og teknik.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juni 2005

af

af

Ingrid Martlev

d. 9. juni 2005

Er man bare lidt interesseret i kunst, kan man lide at lege detektiv og gå på skattejagt - eller bare én af delene, så er dette en rigtig god bog for piger og drenge fra 12 år. Hvis man har en voksen ved sin side, kan man nok være med allerede fra omkring 6 år. Med udgangspunkt i billeder fra National Gallery i London er plottet, at en del af de kendte malerier er forfalskede. Kustoden får et tip vedr. fire forskellige bander, der har specialiseret sig i forfalskninger. Med disse oplysninger samt oplysninger om de originale billeder skal læseren nu dels finde ud af, hvilke billeder, der er forfalskede, og hvem, der har udført forfalskningerne. Facit kan findes bag i bogen. Her er underholdning til mange timer og faktuelle oplysninger til de læsere, der er mere kunstinteresserede. De fleste billeder kendes fra mange andre kunstbøger for børn og voksne. Bogen er delvist opbygget som en tegneserie baseret på computergrafik, og inde i selve "galleriet" er siden opdelt i to, således at man øverst ser det forfalskede billede og nederst det originale med en ledsagende tekst til billede - kort biografi og forklaring. Man kan således læse bogen som en kunsthistorie/guide eller som en ren billedkavalkade. Bogen virker som forlæg til et computerspil, men det oplyses ikke, om et sådant findes, hvilket synes oplagt.



Informationer og udgaver