Bøger / skønlitteratur til børn / roman

De Dødes Ø


Beskrivelse


Fantasy. Jasmin, Leif og Barda er på vej med "De Dødes Ø" for at dræbe den tredje "søster", som skulle befinde sig der. Men "De Dødes Ø" er godt bevogtet, og mange farer truer de tre helte.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. feb. 2006

af

af

Vera Jensen

d. 22. feb. 2006

I seriens tredje bind følger vi atter de tre unge helte Jasmin, Leif og Barda på deres farefulde færd gennem landet Deltora for at tilintetgøre de fire ondsindede væsener, kaldet "De Fire Søstre". Denne gang er de på vej mod "De Dødes Ø", hvor den tredje "søster" skulle befinde sig. De finder frem til de to drager, der skulle hjælpe dem, men den ene drage er stærkt svækket, og den anden er død. Samtidig overvåges de hele tiden af Skyggeherren og dennes onde kumpaner. Det er en elementært spændende fantasybog, hvor underholdning samt et rapt tempo er sat i højsædet. Handlingen veksler livligt med drama, gys, sorg, lykke og glade gensyn. De hemmelige breve og gåder, som vore helte udsættes for, er også afbildet i teksten, således at læseren også er med i opklaringen. Sproget er levende med gode beskrivelser, der gør det let for læseren at se både lokaliteter og diverse væsener for sig. Denne underholdende fantasybog vil appellere til både piger og drenge på 10-12 år. Den fængende og kulørte forside forestiller et angribende uhyre med vidtåbent gab. Samtidigt er forsideillustrationen tredimensionel.