Bøger / skønlitteratur / roman

Dating for begyndere


Beskrivelse


Redaktørassistenten Amy nyder sin singletilværelse, men den nye fyr på arbejdet distraherer hende. Første del af new adult-serien "Boyfriend material", som især henvender sig til yngre kvinder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2021

af

af

Merete Trap

d. 1. okt. 2021

Redaktørassistenten Amy nyder sin singletilværelse, men den nye fyr på arbejdet distraherer hende. Første del af new adult-serien “Boyfriend material", som især henvender sig til yngre kvinder.

Da den charmerende og flotte Linc bliver ansat på forlaget, er redaktørassistenten Amy fast besluttet på ikke at forelske sig i ham. Linc er ligeledes opsat på ikke at forelske sig i en på den nye arbejdsplads. Men det er svært for dem, når de nu har sådan en fantastisk kemi. De lader sig i stedet begge optage af online-dating, og finder hver især en de falder i hak med. Hvad de ikke ved er, at det er hinanden, de skriver med. Bogen skifter synsvinkel mellem Amy og Linc. Lauren Blakely har tidligere udgivet trilogien "Seductive nights".

Dette er dejlig og underholdende new adult med masser af romantik og humor og søde forviklinger. Begge hovedpersoner er stærke og karrieremindede med masser af power. Sproget er let og flydende, og de skiftende synsvinkler skaber en fin fornemmelse af begge hovedpersoners tanker og handlinger.

Kan sammenlignes med andre romantiske serier for unge kvinder, her kan fx nævnes "A chance of a lifetime" serien af Kate Clayborn, hvor 1. del har titlen<t>47115493 Begynderheld<t>. Handlingen, hvor hovedpersonerne skriver mails til hinanden, leder tankerne hen på filmen You've got mail.