Bøger / skønlitteratur / roman

Dating.dot.not


Beskrivelse


42-årig fraskilt kvinde med hængepatter og 2 børn søger parforhold. Det kan vel ikke være så svært at kaste sig ud i onlinedating? Der skal i hvert fald overskrides en hel del grænser, når man bliver single midt i livet. Onlinedating og singleliv for alle, der kan lide en sjov hverdagshistorie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. nov. 2021

af

af

Maria Sjøblom

d. 5. nov. 2021

42-årig fraskilt kvinde med hængepatter og 2 børn søger parforhold. Det kan vel ikke være så svært at kaste sig ud i onlinedating? Der skal i hvert fald overskrides en hel del grænser, når man bliver single midt i livet. Onlinedating og singleliv for alle, der kan lide en sjov hverdagshistorie.

Hvad skal man stille op med sig selv, når ens mand gennem 16 år pludselig skrider fra både hus, regninger og de 2 fælles, adopterede børn? For ikke at glemme katten og hunden. Han har for helvede alligevel aldrig rigtigt været hjemme, rejste konstant med arbejdet og dagligdagen kommer ikke til at forandre sig nævneværdigt. Alligevel er det skræmmende at kaste sig ud i onlinedating, pludselig at stå at savle over en mand, der løber forbi udenfor eller at skulle stadse sig alt for meget op inden en tur i byen sammen med veninderne. Men måske findes parforholdet, tosomheden og lykken alligevel derude?.

Romanen er en lang monolog om at kæmpe sig på benene igen efter en pludselig skilsmisse. Den danske og debuterende forfatter lægger bestemt ikke fingrene imellem og det er indimellem ganske sjovt og genkendeligt. Romanen fremstår dog som en lang enetale og der bruges et meget direkte talesprog, som sammen med det selvopfundne ord "datingnettet", bliver lidt anstrengende at læse i længden.

Du kan også læse bøgerne af Jeanett Veronica Hindberg aka Bitterfissen, fx PS. Trænger til flødeskum (og diller) : en næsten sandfærdig dagbog.