Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Darcy Burdock


Beskrivelse


Den 10-årige pige Darcy har en veludviklet fantasi og en helt speciel evne til at bemærke sjove og spændende detaljer i hverdagen. Hun drømmer om at blive forfatter, og hun fortæller om oplevelser fra sin hverdag med forældre, to søskende og venner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. feb. 2015

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 25. feb. 2015

Varm og humoristisk bog om pigen Darcys sjove og spændende hverdagsoplevelser. Bogen er primært for piger, men kan også læses af drenge. Højtlæsning fra 8 år og selvlæsning fra 9 år.

Den 10-årige pige Darcy har en veludviklet fantasi og en særlig evne til at bemærke specielle ting i hverdagen. Hun drømmer om at blive forfatter, og hun fortæller om oplevelser fra sit liv med familie og venner. Historien er skrevet som om det er Darcy, der har skrevet bogen, og flere steder i bogen er Darcys håndskrevne eventyr gengivet, hvoraf det længste fylder 19 sider. Den engelske forfatter Laura Dockrill har ikke tidligere fået sine bøger oversat til dansk.

Pigen Darcy er fantasifuld og eftertænksom, og hun opfører sig ikke altid korrekt. Hun har en stærk personlighed, som det er nemt at identificere sig med. Bogen har et meget indbydende layout med solid indbinding, fin forside med Darcy og hendes kælelam, og titlen er skrevet med guldbogstaver. Flere steder i bogen er der sort/hvide stregtegninger i en barnlig stil. Der er mange sjove udtryk og sammenligninger i bogen, og en masse sjove og finurlige detaljer fra Darcys hverdag.

På engelsk er der udkommet 3 bøger om Darcy, og dette er den første i serien. Bogen kan sammenlignes med Timmy Taber - ingen er fejlfriWimpy Kid. Bind 1 : Ikke en dagbog og Wimpy Kid. [Bind] 1, som også er humoristiske hverdagsskildringer og er fortællinger blandet med tegninger og mindre teksterPå engelsk er der udkommet 3 bøger om Darcy, og dette er den første i serien. Bogen kan sammenlignes med Timmy Taber - ingen er fejlfri og Wimpy Kid. [Bind] 1, som også er humoristiske hverdagsskildringer og er fortællinger blandet med tegninger og mindre tekster.