Længe inden bogen udkom klingede debatten om den i medierne. Dansk Folkeparti afviste forfatteren som usaglig og usand, og man forstår efter at have læst bogen, at partiet har behov for at forsvare sig. David Trads, som er kommende chefredaktør for Information, hudfletter partiet, hvis mest anvendte ord er stop: Stop indvandring, stop EU, stop volden, stop udviklingen. Partiet der, som David Trads redegør for, er personificeret ved den pæne pige, der ikke interesserede sig for politik, kom i lære i en kjoleforretning, blev gift som 20-årig og dermed havde nået sit højeste mål. Forfatteren forsøger at vise, hvordan partiet altid taler i floskler og overskrifter og undgår deltaljerne af angst for, at det ideologiske korthus skal vælte. Bogen er et stykke velskrevet og spændende journalistik, men forfatterens personlige forargelse kammer over, så han næsten går i selvsving. Det ændrer dog ikke ved, at det er en interessant og medrivende politisk analyse, som nok skal give efterspørgsel på bibliotekerne et stykke tid, for derefter hurtigt at blive glemt.