I den store serie Den danske filosofis historie udgives nu bindet om 1700-tallets filosofi, filosofien i det "filosofiske århundrede". Filosofien i den foregående periode, renæssancen, var først og fremmest indrettet på at igangsætte en protestantisk tænkning. I oplysningstiden, under enevælden og med et spirende borgerskab, var det nødvendigt at satse på et veludviklet uddannelsessystem og en filosofi indrettet herefter. Efter en kort introduktion til wolffianismen beskrives perioden i to dele, 1) filosofien som skole- og universitetsfag, og 2) filosofien uden for lærdomsinstitutionerne. Første del omhandler de forskellige lærestole på universitetet og den filosofiske undervisning på ridderakademiet i Sorø. Anden del omhandler Ludvig Holberg, F.C. Eilschow, Tyge Rothe, Johannes Boye, Christian Hornemann, Jens Baggesen og brødrene H.C. og A.S. Ørsted. Afsluttende er der et udsyn ud over næste århundrede. Det er dansk tænkning inspireret af og diskuterende med de store udenlandske filosoffer, Wollf, Leibniz, Kant, osv. Den sædvanlige uddybende litteraturliste og stort navneregister afslutter bogen

.