Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Danmarks bedste folkeeventyr


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. sep. 2000

af

af

Søren Møller

d. 26. sep. 2000

Her er 63 danske folkeeventyr. 59 af dem er fra Evald Tang Kristensens og Svend Grundvigs samlinger fra sidste halvdel af 1800-tallet, mens tre er fra Axel Olriks Danske Sagn og Æventyr, 1929 og ét er fra Niels Levinsens Folkeeventyr fra Vendsyssel, 1958. Sproget, retskrivningen og typografien i de gamle samlinger er sikkert fremmed for nogle læsere, så eventyrene er skrevet om til moderne dansk, idet de samtidig ligger så tæt som muligt til originalerne. Illustreret med lidt skitseagtige sort-hvide stregtegniger af Mads Stage med ca. én tegning pr. historie. Der sluttes af med en kildeliste. I indledningen er der lidt om kilderne og om at den danske eventyroverlevering ligger spredt i mange smalle udgivelser. Der er rigtignok en del udvalg med eventyr fra forskellige mindre landsdele og samlinger og enkelteventyr bearbejdet og illustreret især for børn, men der er allerede udkommet flere brede gengivelser på nutidsdansk, bl.a. Danske folkeeventyr ved Ejgil Søholm og Franz Berliner, 1991 og Evald Tang Kristensens eventyr fra Jylland i to bind ved Vibeke Arndal, 1995 og 1998. Den ny samling ligner disse og kan bruges på linje med dem, primært af de voksne læsere, evt. til oplæsning for større børn, og kan desuden supplere dem, da ca. 10 af eventyrene ikke er trykt andre steder end i originaludgaverne.


Information

d. 14. dec. 2000

af

af

Torben Brostrøm

d. 14. dec. 2000


Bogmarkedet

Årg. 149, nr. 30 (2003)

af

af

Steffen Larsen

Årg. 149, nr. 30 (2003)