Bøger / faglitteratur / bibliografier

Danmark - rigsfællesskab, tropekolonier og den postkoloniale arv


Beskrivelse


Perspektivering og redegørelse for Danmarks koloniale erfaringer, der sammentænker afhændelsen af tropekolonierne Dansk Vestindien, Tranquebar og Guldkysten med de nordatlantiske koloniers overgang til ikke-koloniale områder. Derudover analyser af hvordan mødet med verdenen udenfor Europa har påvirket forståelsen af den danske identitet.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. sep. 2012

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 13. sep. 2012

Til en relativt smal målgruppe af kulturhistorisk interesserede. Til opgavebrug mindst godt gymnasieniveau, og jeg tror mest på brugen i videregående kulturhistoriske studier.

Forfatteren er lektor ved kulturelle og postkoloniale studier ved Roskilde Universitet og forsker netop i national identitetsdannelse. Her skriver han en bog på akademisk niveau, der analyserer den danske nationale identitet set udefra, altså hvordan har Danmark set sig selv i mødet med den store verden udenfor Europa, og som samtidig redegør for, hvordan det globale udefra påvirker forståelsen af den danske identitet. I sit forord forklarer forfatteren, at han har identificeret "fem overordnede interventionsmønstre, som har spillet og spiller en betydelig rolle for en mindre territorial bundet forståelse af danskhed, og som hvert udgør et kapitel i bogen". Som noget nyt sammentænker bogen bl.a. afhændelsen af tropekolonierne med de "nordatlantiske koloniers (Grønland, Færøerne, Island) overgang til ikke-koloniale områder". Når man læser bogen er det absolut en fordel, at være vant til at læse akademisk litteratur, og måske endda have en vis forhåndsviden om både globalisering, kolonialisme og generel kulturhistorie.

Der er ikke andre bøger, som perspektiver og redegør så grundigt for Danmarks koloniale erfaringer, og som fx sammentænker afhændelsen af tropekolonierne med de nordatlantiske koloniers overgang til ikke-koloniale områder.

Relativ smal målgruppe især på større biblioteker.


Temp

Nr. 6 (2013)

af

af

Niels Brimnes

Nr. 6 (2013)