Bøger / faglitteratur

Danmark i verden : hvad vil vi? hvad kan vi?


Beskrivelse


I bogen belyses 2 temaer: Hvad skal Danmarks indsats i en overbefolket verden være, og hvordan skal integrationen gribes an? Hvad kendetegner det danske samfund, og hvordan kan danskerne bidrage positivt til den hjemlige og den internationale udvikling?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. jan. 2003

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 29. jan. 2003

De to vinderbidrag fra Jyllands-Postens Fonds priskonkurrence 2002 med bogens titel som tema. Afhandlingerne har forskellig fokus. Tidligere overlæge, Demografisk Råd og Selskab, Lintrup (f. 1926) udpeger overbefolkningen som verdens største problem. Bl.a. med udgangspunkt i egne erfaringer fra sit arbejde i Mellemøsten kritiserer han den fundamentalistiske udvikling i islam og traditionerne for at blokere for en løsning på overbefolkningen. Med stigende udvandring til de vestlige lande til følge. Dokumentationen henter han i mange udvalgte tal og statistikker. Seniorkonsulent Gunnar Olesen (f. 1949) ser det danske samfund i fugleperspektiv. Han forholder det traditionelle Danmarksbillede med nutidens stærke og svage sider, også set i forhold til EU, NATO og international kulturpåvirkning. Han ser en social, kulturel og økonomisk opdeling i A-, B- og C-hold. Han er kendt fra en snes bøger gennem de sidste 25 år. Begge afhandlinger giver forslag til handling og løsning, specielt ulandsbistanden. De er letforståelige, velargumenterede og egnede til interesserede i samfundsdebattens overordnede spørgsmål, fx i skoler, studiekredse og på højskoler.



Informationer og udgaver