Bøger / faglitteratur / bibliografier

Danmark i det globale turismebillede : erfaringer, tendenser og muligheder


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med Turistforeningen for Danmarks 125 års jubilæum.

Turismen er i dag Danmarks 3. største eksporterhverv, der beskæftiger 120.000 mennesker og omsætter for 82 mia. kr. om året. Hertil kommer alle de ikke-materielle aktiver, turismen skaber i Danmark, i form af at øge vores forståelse for andre kulturer, at gøre vores land mere interessant at leve i m.v. Den 14. januar 2014 var det 125 år siden, at turismen blev organiseret i Danmark i ´Turistforeningen For Danmark´. I løbet af de sidste 125 år er turismen blevet et erhverv, og igennem de sidste 25 år har verden åbnet sig, og turismen er – også i Danmark – blevet globaliseret. I slutningen af 1980´erne kom de udenlandske gæster til Danmark næsten udelukkende fra de nære markeder Sverige, Norge og Tyskland. I dag er også Kina ved at blive et centralt marked for dansk turisme.
Denne bog beskriver og analyserer udviklingen af turismen i Danmark med fokus på de seneste 25 år. Hvordan har den internationale markedsføring af Danmark udviklet sig? Hvad er der sket med erhvervsstrukturen? Hvordan har den politiske diskurs forandret sig? Hvilke centrale innovationer bør fremhæves? Hvad har den digitale revolution betydet? Og hvordan har udddannelsen og efteruddannelsen til turismens arbejdsmarked mødt den nye virkelighed? Et bud på svarene på disse spørgsmål, og hvilke pejlemærker dette giver for fremtiden, gives i denne bog. Danmarks afgørende styrke som turismedestination er i dag som for 25 år siden danskerne selv, vores moderne livsform og samfundsindretning. Hvis Danmark skal have vores markante andel af den internationale turisme i de kommende år, kræver det en styrket prioritering af turismen som et bæredygtigt væksterhverv. Og det forudsætter, at erhvervet, politikerne og turismefremmeorganisationerne har viljen til denne prioritering i fællesskab.

Indhold

  • Introduktion : professionalisering af dansk turisme / Henrik Halkier & Lars Erik Jønsson

  • Nye markeder, målgrupper og udvikling i markedsføring af Danmark / Lars Schaldemose, Eva Thybo & Mads Zahle Østergaard

  • Turismeerhvervet i Danmark under forandring : kvantitet og kvalitet / Henrik Halkier ... et al

  • Fra liberalisme til forståelse af behovet for offentligt-privat samspil : den offentlige turismefremme under forandring / Henrik Halkier & Lars Erik Jønsson

  • Innovation i dansk turisme / Anne-Mette Hjalager

  • Digitalisering og sociale medier / Ana María Munar & Szilvia Gyimothy

  • Uddannelse og efteruddannelse til turismens arbejdsmarked / Janne J. Liburd & Peter Saabye Simonsen

  • Perspektiver og udfordringer for de kommende år / Henrik Halkier & Lars Erik Jønsson


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juli 2014

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 3. juli 2014

Oplagt for alle der på den ene eller anden måde arbejder med turisme. Nyttig til skoleopgaver fra og med gymnasieniveau, og en selvfølge på de relevante videregående studier i turisme og oplevelseskultur.

Lars Erik Jønsson, viceadministrerende direktør i VisitDenmark, og Henrik Halkier, professor i turisme og regional udvikling ved Aalborg Universitet, er redaktører og bidragydere til denne antologi om dansk status i det globale turismebillede. De to skriver bl.a.: "Bogen er blevet til i tæt samarbejde mellem en række turismeforskere og VisitDenmark. På denne måde illustrerer bogen også, hvad der er sket i de sidste 25 år. Forskere i Danmark er med udgangspunkt i forskellige fagligheder blevet turismeforskere." Efter et introducerende indlæg om professionaliseringen af dansk turisme er der overskrifter som: "Turismeerhvervet i Danmark under forandring: Kvantitet og kvalitet", "Innovation i dansk turisme", "Digitalisering og sociale medier". Afsluttende skriver de to redaktører under overskriften. "Perspektiver og udfordringer for de kommende år". Her konkluderer de bl.a.: "Mulighederne eksisterer. Hvis erhvervet, politikerne og turismefremmeorganisationerne har viljen. Det tror vi på, at de har.".

Sammenlignelig er Et land med kant : brikker til en udvej for dansk turisme, 2011.

Interessant antologi især med lånere på større biblioteker.