Bøger / faglitteratur / fotografier

Danmark fra skyen


Beskrivelse


Tag med op i luften over Danmark, og se en lang række kendte og mindre kendte steder oppe fra. For alle med interesse i foto, og for dem der vil se Danmark fra oven.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. dec. 2022

af

af

Martin Jørgensen

d. 9. dec. 2022

Tag med op i luften over Danmark, og se en lang række kendte og mindre kendte steder oppe fra. For alle med interesse i foto, og for dem der vil se Danmark fra oven.

Luftfotografen Nicolas Cosedis har fløjet rundt over det meste af landet med et kamera i hånden og fanget en lang række motiver. Det har resulteret i Danmark fra skyen, som må betegnes som et fotoportræt af vores mangfoldige lille land som set fra et lille fly. Bogen består hovedsageligt af farvefotos, som fylder den ene eller begge sider på hvert opslag. Fotosene ledsages af små notitser om, hvor vi befinder os, og til enkelte fotos medfølger også en kortere tekst, der fortæller løst og fast om konteksten. Flyveturene er foretaget over det meste af landet, og motiverne er strukturer, landskaber, vartegn og interessante kompostioner, der er faldet fotografen i øjnene. Nicolas Cosedis er fotograf og har tidligere udgivet Byen fra skyen.

En mageløs flot bog, der vil kunne fascinere de fleste. Der er fotos fra det meste af Danmark og lige så snart man åbner bogen, går man uvilkårligt på jagt efter både kendte og ukendte steder. Cosedis tilfører en poesi til bogens fotos og har spottet strukturer, landskaber, lys og skygger, så det er en fryd. Sammen med teksterne er resultatet en inspirerende kærlighedserklæring til Danmark forklædt som fotobog.

En titel som Danmark set fra oven har været ganske populær.