Bøger / faglitteratur / kogebøger

Daniels nye kokkeskole


Beskrivelse


Den franske mesterkok præsenterer opskrifter på gæstemiddage og til en almindelig god familiemiddag, dyr mad, billig mad og masser af tips til sammensætning af ingredienser, saucer, fonder og meget mere.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2004

af

af

Birgit Sloth

d. 18. okt. 2004

Denne bog efterfølger Daniels kokkeskole fra 1992 og demonstrerer, at Daniel Letz stadig er en fremragende kok og fornyer af det franske køkken. Sammenholdes de to kogebøger ses også den kolossale udvikling i kogebogslayout i perioden. Daniel Letz stammer fra Alsace, men har i over 25 år arbejdet i Danmark, først som chefkok på Kong Hans og nu med egen restaurant og butik på Østerbro. Der er nogen reklame for disse steder og egne produkter, men bogen er først og fremmest en samling spændende opskifter, som vil interessere enhver med sans for gastronomi. Retterne kan virke noget tidskrævende og komplicerede, men opskrifterne virker gennemarbejdede og er lette at følge. Det pædagogiske element består ellers kun i en stjernemarkering af fagudtryk og en kort forklaring i en ordliste samt enkelte grundopskrifter, så det er ikke en bog man lærer at lave mad af, men en bog der inspirerer, udvider ens repertoire og gennem afprøvning dygtiggør amatørkokken. Layoutet understreger det klassiske, gode håndværk i såvel tekstopsætning som i de helsides fotografier af alle retterne. Daniels kokkeskole har flere grundopskrifter samt opskrifter der stadig er interessante. Den er derfor værd at bevare på bibliotekerne.


Politiken

d. 14. nov. 2004

af

af

Helle Brønnum Carlsen

d. 14. nov. 2004


Berlingske tidende

d. 12. dec. 2004

af

af

Søren Frank

d. 12. dec. 2004