Bøger / skønlitteratur / dramatik

Damphjerte


Beskrivelse


Skuespil. Et drama om at være ung, forvirret og forelsket. Og om at prøve at komme tættere på sig selv i mødet med andre. 3-5 roller (1-3 mænd, 2 kvinder).

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2019

af

af

Kent Skov

d. 19. dec. 2019

To nye danske skuespil om unges livskultur. For interesserede i ny dansk dramatik.

To skuespil af det nye dramatikertalent Sofie Diemer. De behandler to stærke tendenser i ungdomskulturen: sociale medier og reality. I "Damphjerte" skriver hovedpersonen Nanna et langt blogindlæg om de mest skelsættende dage i sit unge liv. Hun gennemlever med sit alter ego Mock-Nanna tre dage med forskellige fyre, der opsøger hende og viser interesse. Men hendes følelse af manglende selvværd og ensomhedsfølelse aftager ikke. "Generation Håbløs" handler om fire meget forskellige unge med lidt for mange sabbatår bag sig. Vita, Sebastian, Oscar og Mariel er med i et nyt tv-show, hvor gevinsten er at få sit karaktergennemsnit ganget med 10(!). SD debuterede med det erotiske langdigt Lol-lita.

I begge stykker fungerer interaktiviteten mellem personerne - der interageres også med publikum undervejs. SD er tæt på sine personers jargon, der virker realistisk både ift. det relativt rudimentære sprog, de undertrykte følelser og de forskellige personers nærmest karikerede personforskelle, der illustrerer personernes forskellige formål med deres eksponering. Stykkerne har været opført på Aveny T i Købehavn og egner sig fint som både læsestykker og i det enkle format med 3-5 personer til opførelse på gode amatørscener.

Der er grøde i ny dansk dramatik, men ikke meget udkommer i bogform. Lollike og Knutzon er beslægtede.