Bøger / skønlitteratur / roman

Dambusters : historien om Operation Chastise, 1943


Beskrivelse


Roman om englændernes bomberaid mod den tyske industri i maj 1943 under oberstløjtnant Guy Gibsons ledelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. apr. 2010

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 15. apr. 2010

For de mange, der er interesseret i 2. verdenskrig.

Efter det berømte angreb på Ruhrdæmingerne 1943 blev Guy Gibson RAFs store krigshelt. Bogen følger hans eskadrille under planlægning og udførsel af lavtflyvningsmissionen, der kostede 8 ud af 19 deltagende fly. Intensionen var at ødelægge betydelige dele af den tyske industri. Men hverken Gibson eller denne forhåbning overlevede krigen. Trods store ødelæggelser og 1300 uskyldige civile ofre var effekten minimal, og Gibson selv døde på et senere togt. Tamelander vælger at fortælle historien rekonstrueret gennem de agerende personer som i en roman. En spændende formidlingsform, som giver fint indblik i personernes tanker og baggrunde, speciel i bogens actiondel er det meget vellykket. Formen er dog delvist på bekostning af genrens normale teknik- og våbenfiksering. Personlig havde jeg her gerne undværet lidt smalltalk og betragtninger til gengæld for lidt mere visuel formidling i form af nogle fotos af personer, åsteder og fly. Men alt i alt fungerer konceptet fint, og bogen er letlæst og spændende. Bemærk også, at Peter Jackson (Ringenes Herre) har en filmatisering af Dambuster eposset i gang.

Om Gibson også Mørkets eskadrille, 1972.

En spændende formidling af et af 2. verdenskrigs største helteepos; Angrebet på Ruhrdæmingerne. Som i forfatterens Havets ulve dramatiseres de historiske fakta efter research delvist i romanform, rekonstrueret gennem de deltagende flyvere.