Med udgangspunkt og inspiration i sin farfars dagbog og hans erindringsbog, som aldrig blev udgivet, fortæller Jørgen Lomholt om samfundet oplevet i nærmiljøet ca. 1900-50. Om Carls og Kirstines ægteskab og tilværelsen på gartneriet i Høng, om deres 6 børns skæbner, f.eks. Jørgen Lomholts far, der blev en meget ung købmand i Slagelse, om Carls 4 søskende, der blev spredt for vinden som forældreløse småbørn, og om Jørgen Lomholt og hans søstres barndom i Slagelse. Dagbogen er ført i telegramstil af en tilknappet og stivnakket Carl og har lejlighedsvise notitser af den livlige Kirstine, som her kommunikerer det, der ikke kunne siges mellem to "umage naturer" i et ægteskab. Bogen fortæller med dagbogen og barnebarnet som mellemmænd meget kærligt og nøgternt om de følelsesmæssige og økonomiske vilkår i ægteskabet, og afrunder gennem portrætter af slægtens mange medlemmer billedet af tilværelsen blandt "pæne folk" i Danmark i den periode - omgangsformer, arbejdsliv, familieliv, besværlig sygdom, oplevelser i fritiden - og hvad man ellers gik op i. Bogen er både fængslende og velskrevet, og vil interessere bredt med sin fine skildring af det nære liv i en omskiftelig, internationalt urolig og udviklingspræget periode.