Bøger / skønlitteratur til børn / dramatik

Da Johanne kom til byen


Beskrivelse


Skuespil. Johanne flytter med sine forældre til en lille by. Hun har en mission: at gøre mennesker mere tolerante, men mødes af mobning og løgne. 16 roller, 4-6 scener/locations. Varighed: Ca. 55 min.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. nov. 2011

af

af

Per Månson

d. 28. nov. 2011

Et skuespil for især unge amatørskuespillere fra 13 år og opefter.

Schøler har i 2009 udgivet skuespillet Jeg har brug for dig! : et debatstykke om misbrug. Hans nye stykke er også beregnet til debat. Johanne er en ung pige, der med sin familie flytter til en lille by. Hun får en vision om at gøre verden bedre og mennesker mere tolerante, men virkeligheden er det modsatte: både hun og hendes forældre bliver ofre for rygter og bagvaskelse, der ender med at Johanne tvangsfjernes fra skolen. Scenografien er enkel og dialogen mundret, så stykket er relativt let at sætte op med 16 unge medvirkende. Det er helt åbent for fortolkninger - der er bevidst ingen regibemærkninger. En moderne Jeanne d'Arc-historie, der egner sig bedre til debatteater end som læsedrama.

Som Schølers dramadebut er det et ungdomsdrama med meget debatstof.

Et udmærket skuespil om intolerance og snæversynethed for unge.



Informationer og udgaver